Fakta om bysvaler (Delichon urbica) hentet i hæftet "Svalerne" af Anders Pape Møller (31. årgang nr. 1, marts 1992 Naturhistorisk Museum, Århus.)
Bysvalen er let genkendelig på den skinnende sortblå overside, den meget iøjnefaldende hvide plet over haleroden og på den helt hvide underside. Halen er kort og svagt kløftet uden landsvalens forlængede yderfjer. Flugten er i modsætning til landsvalens oftest en glideflugt afbrudt af korte perioder med aktive vingeslag. Vægt 18 gram. Bysvalen har specialiseret sig i at fange højtflyvende små byttedyr som myg, bladlus og andre insekter, der ikke er særligt gode flyvere. Bysvalen jagter i ca. 15 meters højde. Bysvalen yngler normalt udendørs højt under tagskæg eller andre udhæng på bygninger. Reden er næsten kugleformet med et lille indgangshul foroven - den bygges både an han og hun. Den består af hundredvis af små lerklumper blandet med strå som forstærkning, samme teknik som anvendes i armeret beton. Ofte yngler mange par tæt ved hinanden, hvilket gør redebyggeriet lettere for de sidst ankomne, der kan anvende naboernes reder som sidevæge. Reden er solid og kan anvendes i mange år i træk. I første kuld lægges 3-6 renhvide æg, som skiftevis ruges af begge mager i to uger. Ungerne fodres i reden af forældrene i ca. 3½ uge. En tredjedel af danske bysvaler lægger endnu et kuld med 2-5 æg. Dårligt vejr i kortere perioder påvirker ikke nævneværdigt ungernes overlevelseschancer, men by- og digesvalen påvirkes dog mest da de jager højt og ved dårligt vejr søger insekterne nærmere jorden. Når det sidste æg klækkes er den første unge ofte 2-3 dage gammel, hvorfor den/de 2 yngste/mindste unge/r først bukker under i perioder med sult. Bysvalerne har dog en tilpasningsevne til at mindske virkningerne af fødemangel, idet udsultede unger kan gå i en dvaletilstand i flere dage. Kropstemperaturen sænkes med en halv snes grader og ungernes aktivitetsniveau bliver meget lavt. Land og digesvalernes unger har ikke en lignende tilpasningsevne til sult, men disse arter er langt mindre påvirket af vejrforholdene, da de søger føde nærmere ved jorden.
Bysvaler overnatter i deres reder sammen med familien eller andre bysvalereder - eller sovende flyvende på stive vinger højt til vejrs. Hvordan de klarer at flyve og sove samtidigt, er en gåde.
Bysvalerne er de senest ankomne danske svaler. Formentlig fordi det kræves varmt vejr før deres hovedføde bliver talrig nok. De første ankommer i begyndelsen eller midten af april, men først i midten og slutningen af maj bliver de almindelige. Efterårstrækket I Danmark varer fra begyndelsen af august til begyndelsen af oktober, idet sene kuld først forlader reden i slutningen af september. Hovedtrækket sker mellem slutningen af august og midten af september. Enkelte bysvaler kan ses til ind i november. Overvintringsforholdene for danske bysvaler er dårligt kendte. De trækker åbenbart direkte sydpå om efteråret, idet bestanden blev reduceret kraftigt efter trækkatastrofen i Alperne i 1974. Det er sandsynligt at danske bysvaler overvintrer i Afrika syd for Sahara sammen med bysvaler fra det øvrige Nordeuropa.
Blandt voksne bysvaler er den årlige dødelighed mellem 40 og 60%. De fleste bysvaler når derfor kun at yngle et år. Aldersrekorden er på 14 år.
Mandag den 20.08.01.
Jeg har været i Thisted, og da jeg kommer hjem giver det et helt spjæt i mig da jeg pludselig opdager en lille bysvale unge i en brun papirposerede, der er placeret på hylden under spejlet.
Den er SULTEN!!! Og meget sød!!
Da jeg har "klasket" 5 fluer indser jeg at det er et omsonst arbejde og begynder at tænke kreativt: Hvalpe mad må lige være sagen, og jeg opbløder straks nogle kugler af det.
I mellemtiden indretter jeg en "rede" med frotte i bunden og køkkenrulle lagt over. Over redeskålen lægger jeg også et lille stykke frotte for at gøre det mørkere og lunere. Rundt om reden vikler jeg et håndklæde - også for at gøre reden lunere.
Hvalpefoderet glider villigt ned, og jeg deler dem i 3 dele. Jeg fodrer ca. hvert. 20 minut.
Jeg kontakter forskellige mennesker der har forstand på insektædere - og træffer to af dem. Jeg finder ud af at det ikke er helt ved siden af med hvalpefoder og at unger skal have et foder en proteinoptagelighed på ca. 20 % og voksne på ca. 16%.
Jeg fodrer sidst gang kl. 23,00.
Tirsdag den 21.08.
Jeg er usikker på proteinindtaget og opbløder også nogle papegøjepiller. Appetitten er god og hver gen jeg løfter Lucky lidt fra underlaget afleverer den en klat. De sidste to klatter er uden den fine pose og den hvide del. Det bekymrer mig. Jeg fodrer sidste gang 22,30.
Lucky må være det rigtige navn, når den har overlevet alt det den har!
Jeg læste om aftenen om Bysvalerne familieliv, at forældrene overnatter i reden og at ungerne selv efter at forældrene har lagt æg igen, returnerer til kassen om natten. Den bette må savne noget fysisk kontakt.
Onsdag den 22.08.
Lucky tager særdeles godt fra - og får i dag kun nogle få fluer. Jeg deler hvalpepillerne i to dele. Den elsker at ligge i min hånd mens jeg arbejder ved computeren, hvilket kun giver mig mulighed for at surfe eller lægge kabaler!
Vi udvikler en fin teknik: Jeg løfter Lucky af reden og straks afleverer den en fin klat på et stykke papir eller i køkkenvasken. Hver nat leverer den i øvrigt selv en klat, men helt ude ved kanten af reden.
Torsdag den 23.08.
Appetitten er særdeles god og Lucky er glad for at jeg har fjernet papegøjepillerne fra menuen. Jeg har fundet ud af at proteinoptageligheden i hvalpefoderet er ca. 22% altså kun en smule højere end til optimale.
Især spiser den meget om formiddagen (hvor den sad i hånd meget af tiden - for jeg synes den trængte til varmen) og hen over eftermiddagen, men en vis form for kræsenhed er sat ind, idet der ikke altid lige er plads til hvalpefoder men et insekt? uhhhm jo tak.
Dagens ration blev i alt 20 hvalpekugler, 7 stankelben, 5 småfluer og 3 husfluer.
Jeg observerer at den nu fint kan gribe om en finger og sidder ret stabilt. Den er klart opmærksom på omgivelserne og jeg tror den begynder at tænke på hvad den skal bruge vingerne til.
Fredag den 24.08.
Jeg synes det kniber med lysten til hvalpefoder, det går klar mere trægt end i går. Jeg har den med på kontoret og det er ret varmt, så jeg lægger ikke frottestykket over hele redeskålen. Den er "på jagt" alt hvad der ligner små insekter (f.eks. støv fra den egen fjerdragt) bliver angrebet og ædt. Den øver sig helt klart. De fleste af de insekter den får senere på dagen lægger jeg foran næbbet på den og den "angriber" dem og æder dem, så det er en god træning. En gang imellem basker den et par gange med vingerne. Men endnu forsøger hun ikke at kravle op på redekanten. Hun er rigtig god til at gribe om en finger nu.
I dag kom der varer fra Firmaet Peter Andersen. Peter var så utroligt sød at sende mig en gratis prøvepakke (jeg skulle blot betale portoen). Pakken bestod af 50 sorte fårekyllinger, 50 voksmøllarver, 50 gram micro/Buffalo orm,100 gram melorm og 100 gram mini melorm. Det var en varm dag, så de var MEGET levende. Fårekyllingerne røg direkte i fryseren og alle melorm i køleskabet, hvor de kan holde sig i op til 2 mdr. Da Buffalo ormene er de hurtigste i udviklingen og skal stå ved stuetemperatur - er det dem vi "kaster" os over først. De går i hvedeklid og får lidt agurk for at "stille tørsten", og de var godt nok tørstige. De er meget hårde og helt umulige at holde fast mellem to fingre. Lucky får først 1 og lidt senere to. Da den en god time senere kommer af med en klat, og den næste klat indeholder også en hel ufordøjet micro/Buffalo orm. Det er jeg ikke så begejstret for, og holder igen med dem. Jeg sætter i stedet nogle melorm til at æde lidt hvalpepiller og agurk, så de kan blive føde for de kommende morgener. Om aftenen opdager jeg en bille i Micro ormene - så de ryger ud til vildfuglene. De var også til at blive nervøs af at se på!.
Jeg er som nervøs svale mor ikke overbegejstret over dagens fødeindtag: 17 hvalpe kugler, 4 Buffalo/Micro orm, en spyflue, 3 stankelben, 5 husfluer, 4 småfluer og en ørentvist (minus kløer).
Men hun føles i god foderstand og er kvik nok, så det er jo nok bare mig, der bekymrer mig for meget! HUN, ja, jeg kan bare ikke blive ved med at kalde hende den. Jørgen Møller Hansen som har svaret på mange af mine spørgsmål siger godt nok det må være en han - så stille, rolig og kærlig den er, hehehehe?
Lørdag 25.08.
Dagen starter med 3 mini melorm, der tages med glæde. Den første klat derefter indeholder dog lidt blod (meget lidt), men det er OK fra den næste klat og ingen rester af melorme kommer med ud. Efter morgens runde tager jeg Lucky med op på kontoret, hvor hun først sidder i min hånd med lidt af min t-shirt langt hen over. Hun snorksover. Derefter sætter jeg hende på redekanten, hvor jeg har trukket noget af det viskestykke som er svøbt rundt om den op om selve kanten. Der sidder hun fint og kigger rundt. På et tidspunkt spiller jeg et spil kabale og hendes små, kulsorte plirrende museøjne følger interesseret kortenes bevægelse. Ind imellem tager hun stykker af de opblødte hvalpepiller. Hun holder nogle små "på-stedet-flyve-øvelser" og strækker sig ofte og grundigt. Til slut falder hun i søvn.
Kl. 14 skal vi være hos nogle af vore venner. Hvad gør en svale mor - tager babyen med, naturligvis. Først lader jeg hende sidde i redeskålen, men det synes hun nu ikke er ret sjovt ret længe. Jeg sætter bur overdelen på og lader hende sidde på redekanten - og det passe den unge dame udmærket. Det er varmt vejr og vi sidder ude, og der er masser af snacks og andet godt på bordet samt koldt fadøl - det perfekte fluetrækplaster. Lucky er placeret i entreen, så jeg kan høre hende kalde. I løbet af dagen får jeg "myrdet" 52 husfluer, 3 småfluer, 11 fluer af spyfluestørrelsen samt 1 stankelben. Desuden spiser hun 19½ opblødte hvalpekugler samt de 3 mini melorm fra morgenmaden. Men når man er i byen - så må der jo lidt ekstra kræs og godt til. Der er mange der vil se og nusse hende og det synes hun er helt OK.
Søndag 26.08.
Det er regnvejr og mulet, så det er ikke fluefangstvejr. Hun starter med 4 mini melorm, og første klat indeholder som i går en lille bitte smule blod.
Hun er så klar til at komme op at sidde på redekanten - og der sidder hun hele dagen. Hun basker livligt med de små vinger og pudser og plejer sine fjer. Hun stiger op og ned fra fingre men tager stadig ikke mod til sig m.h.t. at flyve. Ved ca. 17 tiden er hun så træt at hun ikke kan holde øjnene åbne. Jeg har sat en lille pind hen som hun også kan stige op på fra redekanten (hvilket hun ikke har gjort) men nu bruges den til at læne sig op ad når hun sover. Hun bliver puttet i sin rede - uden ret megen protest ! Det har været anstrengende at balancere hele dagen, og jeg beslutter nu at føle en mere normal "sengetid", så kl. 20,45 er sidste fodring og hun får helt ro og mørke.
I løbet af dagen har jeg lånt en digitalvægt, der vejer med et grams nøjagtighed. Midt på dagen vejede hun 19 gram!
Jeg vejede også hvalpekugler. 50 tørre vejer 11 gram – dvs. 0,22/stk. 50 opblødte vejer 28 gram – dvs. 0,56 gram/stk.
4 mini melorm, 10 opblødte hvalpekugler, 5 husfluer, 1 voksmøllarve, 1 fårekylling, 24 stankelben samt 1 spyflue. Stankelbenene er uden vinger og ben, voksmøllarven blev først dræbt i kogende vand – for den var meget stor og fårekyllingen kom fra fryseren.
Mandag den 27.08.
Jeg vejer Lucky lige efter morgenklatten, og hun vejer 17-18 gram. Vægten kan ikke bestemme sig.
Hun er frisk og udhvilet, men efter morgenmaden og en tur op på kontoret går hun af sig selv ned i redeskålen og snorksover lidt ekstra. Jeg er helt bekymret.
Hun liver dog op sidst på formiddagen og spiser ret godt. Jeg skal til fysioterapi/træning, så jeg er væk fra 12,45 og til 14,20. Jeg hører hendes "desperate" kalden da jeg kommer ind ad døren. Og hvor ER hun tilpas ved at se mig og ved at få noget at spise. Jeg kører lige endnu et kort ærinde, og atter kan hun få lov til at komme ud af buret. Hun er fuld af spilopper og ser ud som om hun prøver at tage mod til sig til en flyvetur. Hun får lov til at sidde på min skulder og kravler rundt om min hals og napper "insekter" af halsen (eller hvad det nu er hun forestiller sig). Det er ret hyggeligt.
Dagen er meget blæsende, så det med stankelben er umuligt. Mens vi laver mad og spiser sidder hun i køkkenet og stiger nu selv fra redeskålen over på den lille pind jeg har monteret i buret. Der sidder hun strunk og kan endda sove med hovedet under vingen. Hun smager 3 små bitte kugler af oksefars. Først har det ingen interesse - og pludselig opdager hun hvordan det smager og er ved at bide fingrene af mig for at få mere!
Kl. 20,45 får hun aftenens sidste måltid og hun tager virkelig godt fra, og så bliver hun puttet ned i redeskålen og dækket til, det kan jeg mærke at hun synes godt om.
5 Mini melorm, 13 2/3opblødte hvalpekugler, 1 voksmøl larve, 3 fårekyllinger, 1 stankelben, 3 husfluer, 3 små bitte kugler af oksefars.
Jeg sætter voksmøl larverne i fryseren.
Tirsdag den 28.08.
I dag blev store flyvedag!!!
Om formiddagen var hun med på kontoret, og jeg satte hende for sjov op på papegøjestanderen (der har en kraftig pind). Hun har godt af at prøve forskellige overflader og pindetykkelser, for en svale har jo meget små og uudviklede fødder. Hun mistede imidlertid balancen og fløj ca. en meter og landede på skrivebordet. Jeg satte hende derop igen, og hun sad fint og lignede en meeeeget lille gøje. Pludselig fløj hun lige ind i persiennen (som jeg forudseende havde fået sat op i går) så jeg hjalp hende. Nu blev hun sat på redeskålen og efter nogen tid fløj hun hen i den anden ende af kontoret drejede flot, men tabte højde hen mod vinduet og jeg nåede at få en hånd mellem hende og radiatoren.
Nu var hun træt, så hun sad ved min hals, og var ikke træt nok til at pille. Jeg satte hende foran på min T-shirt og vupti forsvandt hun ind mellem den og min åbentstående uldtrøje og hyggede sig hængende mellem min arm og kroppen. Det føltes utrygt for jeg kunne jo ikke mærke hende, og var bange for at komme til at klemme hende. Jeg satte hende på min hånd, hvorefter hun smuttede op i ærmet så kun halen stak ud. Det var dejligt synes hun og hun pludrede på livet løs inden hun faldt i dyb søvn. Jeg er overrasket over hendes helt anderledes psyke. Anderledes i forhold til krumnæb og andre småfugle. Hun er enestående og ubange, hun tager alt i stiv vinge!
Kl. 20,45 får som hun i går sit sidste måltid. Hun spiser med meget god appetit den sidste halve time inden. Da hun fik den sidste store fårekylling lod hun sig selv glide baglæns ned i redeskålen og lagde sig til - sikke en herlig bette baby, der selv går i seng. Nu skulle der bare lige nusse lidt og så skulle hun dækkes til.
Dagens ration blev: 16 hvalpekugler, 1 voksmøl larve, 7 mini melorm, 4 fårekyllinger, 1 husflue, 1 lille flue, 3 ørentviste.
Onsdag den 29.08.
Om formiddagen blev det til lidt flere flyveture - med to succesfulde landinger og nogle knap så heldige. Men hun mester nu de helt korte flyveture fra en finger og over på mit ansigt. Det er af én eller anden grund vanvittig dejligt at sidde på mit ansigt. Hvis (og der er ikke så mange naturlige landings steder på et ansigt) hun ikke kan lande bider hun sig bare fast i læber eller næse. Første gang hun fløj på denne måde talte jeg i telefon - og pludselig hang hun i min underlæbe. Det var LIDT svært at forklare at grunden til at jeg pludselig tav stille midt i en sætning var at der hang en svale i min læbe!
Jeg skulle til fysioterapi og trænede desuden en time (med meeeget dårlig samvittighed). På hjemvejen købte jeg en trykforstøver - som viste sig at være defekt.
Da jeg kom hjem var hun nærmest panisk, lidt sulten, men mest fordi hun trængte til at sidde meget tæt. Jeg havde faktisk noget travlt, fordi jeg havde mange ting at ordne, så jeg tog hendes bur med ned i køkkenet. To gange blev hun helt desperat fordi hun ville ud og sidde på mig. Hun nærmest skreg og hvinede hægtede sig desperat til burets tremmer med sine små spinkle fødder faldt ned i bunden, og jeg havde det bare så skidt. Men jeg tænkt at det måtte bære eller briste og da jeg havde hjulpet hende op et par gange fandt hun selv ud af at bruge vingerne til at komme op på redekanten eller en pind. På et tidspunkt forlod jeg rummet og hun hviiiiiinede så jeg vente om - jeg troede hun var kommet i klemme. Hun prøvede at presse sit lille hoved ud mellem tremmerne med alle kræfter hun havde. Til sidst flyttede jeg buret op på et skab, hvor hun så sidder i ansigtshøjde, det hjalp lidt - en tid. Men før jeg påbegyndte madlavningen gik hun atter amok, og jeg måtte tage hende ud og have hende under blusen lidt.
Vi var alene hjemme - så gøjerne kom ikke ind - og Lucky og jeg gik på kontoret.
Som vanligt spiste hun godt hen i mod sengetid. Jeg havde igen lånt brevvægten og hun vejede 19 gram.
Jeg søgte information på en amerikansk mailingliste og fik at vide at flere havde succes med svaler og opblødte Beo-piller, så det bestiller jeg i morgen. Desuden gav de melorm og lidt æggefoder.
Dagens ration blev:
11 ¾ hvalpekugler, 5 min melorm, 1 voksmøllarve, 4 fårekyllinger, 2 stankelben, 8 husfluer og 2 store fluer.
Torsdag den 30.08.
Morgenvægt 16-17 gram. ER det nu nok tænker jeg?
Nu er hun ferm til at flyve, og lander flot de fleste gange. Hun cirkler rundt i kontoret flere omgange inden landing. Jeg vil have hængt et tyndt reb op som landingsplads. Har udvidet kortdistanceflyvningen til at omhandle landing på læsebriller, og det er faktisk svært at skrive med en svale midt i synsfeltet! Desuden kan hun også efter en lang flyvetur lande på min hånd!!
Det er vist meget længe siden mit hjerte skulle have beskyttet sig mod denne forelskelse... Jeg er vild med hende og helt syg ved tanken om at skulle sige farvel. Men det bliver jo heller ikke før til foråret - hvis hun selv vil. Det "svaleforum" jeg har mailet på, råder mig alle til at lade hende rejse - og at det slet ikke er for sent. Hun skal ud og have flyvetræning, og vil ikke flyve fra mig.
Dagens ration blev: 11 3/4 hvalpekugler, 7 stankelben, 5 mini melorm, 3 fårekyllinger, 1 voksmøllarve, 23 husfluer samt 2 spyfluer.
Fredag den 31.08.
Om morgenen flyver hun lidt rundt i køkkenet. Jeg tænder vandet med en tynd, tynd stråle. Hun sidder på min hånd og napper i vandet. Jeg huler min hånd, så der dannes en lille pyt i den. Jeg drysser lidt vand på hende, og det synes hun er dejligt. Pludselig "hopper hun i" og bader så det er en lyst. Bagefter sidder hun og drikker af vandet fra min hånd - noget de kloge siger at svaler slet ikke kan finde ud af...
Formiddagen tilbringes ved at sove under min trøje med lejlighedsvise måltider.
Ved middagstid går jeg opildnet af en ny mail fra en amerikaner, der selv har opfostret svaler ud med Lucky på armen. Han siger også at hun vil flyve, men blive hos mig. Jeg tror fuldt og fast på det. Hun sidder længe, men flyver så hen langs græsset og tilbage igen - rundt om mig - og det ser ud som hun vil lande. Pludselig stiger hun imidlertid til vejrs, lodret op - og da hun når over trætoppene tager den ikke specielt kraftige østenvind hende - og hun følger den hen over lade taget.
Det var sidste gang jeg så hende.
Jeg ledte, kaldte, gik, kaldte og ledte. Jeg var i chok. Men ingen Lucky.
De næste dage ej heller. Jeg stirrede på telefonen i håb om at nogen ville ringe til "æ konsulent" omkring en svale der opførte sig "abnormt".
Det var en af de værste oplevelser i mit liv - at sidestille med mine forældres og Jasmin's dødsfald. Jeg glemmer hende aldrig, nogen individer mennesker som dyr sætter sig for evigt i ens sjæl.
Men jeg håber hun klarede sig, som de kloge påstår. Desværre får jeg det aldrig at vide!!
