Mandag den 19.08.02 blev der ringet fra "mit" dyrehospital i Holstebro - at nogle tyske turister havde indbragt en Landsvale unge.
Jeg var lige blevet færdig med håndopmadningen af et kuld, der desværre havde haft en sørgelig start, da de blev fundet i en nedrivningsklar stald - midt i en vandpyt bestående af mange "skønne" ting....
Desværre var der ikke nogle yderligere oplysninger - andet end at ungen var fuldfjedret.
Det var drønvarmt og jeg tænkte mig lige om en ekstra (meget kort) gang inden jeg sagde: Jeg kommer nu.
Godt en time senere ankom jeg og kunne straks konstatere at det var en unge som godt kunne flyve og som formentlig har kunnet det længe. MEN den var skadet. Den manglede nogle fjer på struben og da jeg først kom hjem kunne jeg tydeligt se at dens højre vinge ikke havde det helt godt. Der var ikke brækket noget – men den har helt sikkert været fløjet imod noget, og er kommet til skade på den måde.
De 75 km hjem gik næsten lige så langsomt som turen derned. Myldretid og en pokkers masse turister! Men hjem kom vi da ved 16,30 tiden - og i indkørslen flakkede der en sort labrador rundt - så den måtte jeg jo også lige have fat i, så jeg kunne ringe til ejeren.
Jeg tilberedte noget druesukkervand og svalen fik sig et par mundfulde ved at jeg holdt en 1 ml. sprøjte med "tud" på ind ved dens højre mundvig og meeeget forsigtigt dryppede en dråbe ad gangen ind i munden på den.
Næste trin var at få det iblødsatte mad (insektæder pellets fra Orlux: Uni komplet) i den. Og der var naturligvis kun én vej: Tvangsfodring. Jeg hader det, men det er nødvendigt. Jeg startede langsomt op, men som aftenen skred frem gav jeg mere pr. måltid, der var ca. lige så hyppigt som med en lille unge, d.v.s hvert 20. minut eller så.
Den fik også 3 voksmøllarver og nogle fårekyllinger og da jeg slukkede lyset ved 22,45 tiden havde den indenfor den sidste time fået en del mad og den har fået væske i form af druesukker vand. Normalt er dette ikke nødvendigt, men da jeg ikke vidste hvor længe den har været uden føde, skønnede jeg at dette var bedst!
Jeg har lavet en redeskål til den og opbevarer denne i bunden af et gammelt småfuglebur. Den sidder på kanten, hvor den kan støtte vingen, prøvede også en flyvetur mens jeg var nedenunder, men den endte ikke særlig godt. Jeg fandt den i en fjern afkrog af kontoret i en snæver sprække mellem et skab og væggen! Derefter satte jeg bur overdelen på hver gang jeg forlod den!
Det bliver spændende at se om den i morgen evt. kan finde ud af selv at tage mad fra hånden - DET ville være dejligt!

Tirsdag den 20.08.
Dagen går uden problemer, ja, altså andet end at den skal tvangsmades. Det er synd, men nødvendigt. Jeg er ret skrap til det efterhånden, så det er ikke så svært. det drejer sig blot om med en negl at skille næbet ude foruden og derefter blidt tage i undernæbet, så jeg kan åbne det lidt - samtidigt med at jeg sætter et par fingre i "klemme" i kæbeleddet, så munden ikke kan lukkes.
Næste trin er at sikre at tungen ikke sidder op imod ganen, for kommer maden under tungen kan den jo ikke synke.
Ret hurtigt har jeg styr på bid størrelserne, de er noget mindre end til en unge!
Dagens føde bestod af 7 ml. (i tør tilstand) opblødt Uni komplet samt ca. 5-10 mindre fårekyllinger og 4 voksmøllarver. Desuden gav jeg for en sikkerheds skyld ekstra vand, ca. 1,4 ml., noeet man skal passe på med, når tingene ellers bare "kører".
Den har tydeligt ondt i højre vinge, ville hellere end gerne stikke af, men finder sig fint i min håndtering. Før sengetid virker den meget vaks og opmærksom, orienterer sig på en helt ny måde i buret!
Jeg ved fra tidligere at en landsvale i snit indtager ca. indtager 5 ml. (tør) Orlux Unikomplet.

Onsdag den 21.08.
I dag indretter jeg det lille bur lidt anderledes så den i stedet for at sidde på en redeskål, sidder på en pind, og jeg sætter skåle ind. En med Uni Komplet og en med vand.
Jeg må stadig tvangsmade den.
Sidst på eftermiddagen tager jeg den ud til fodring og tilbyder den en finger at stige op på, for det må være rarere end at skulle gribes om. Pokkerme jo, den stiger op da jeg presser let med fingeren mod brystet. Den følger fint med ud igennem den lille låge og bliver fodret.
Da den går på fingeren igen for at blive sat ind igen, vil den imidlertid ikke ind. Den kravler længere op af min arm, og ser meget tilpas ud.
Til sidst sætter jeg den op på min skulder og der finder den sig straks til rette. Bliver lidt urolig og kommer med et lille pip, hvorefter den klatter!
Jeg prøver at sætte den i Aloe Vera planten i vindueskarmen, men nix, den vil sidde på mig!
Jeg er dybt forundret, men det er nok helt sikkert set de andre fugles, for den "abnorme" adfærd og tænkt: Nåh, ja, sådan er livet åbenbart her i huset, det er vel ikke så farligt!
Resten af dagen tilbringer han mest ude af buret, en del på mig. Jeg glæder mig til han selv kan spise og drikke, for det er lidt vært at vide hvornår han får nok.

Torsdag den 22.08.
I dag spiser "han" knap 5 ml. Unikomplet, men får også lidt melorm og voksmøllarver og fårekyllinger. Han pikker én eneste gang selv efter mad (og én gang i vandskålen), men derudover skal jeg stadig tvangsmade ham.
Sidder meget gerne på mig og der foretager han sin fjerpleje.
Dagens fødeindtag ca. 4 ml. opblødt og insekter som i går.

Fredag den 23.08.
I dag startede han ved et uheld med en lille flyvetur: lige ned på gulvet, men jeg kan se vingen er mere mobil. Men der er laaang vej endnu.
Jeg skal hjemmefra i 3-4 timer over middag, så jeg prøver at få så meget i ham som muligt. Han vil stadig ikke spise selv/kan ikke finde ud af det. Jeg skal jo hente min undulat, kontoret bliver et helt drengeværelse efterhånden!!

Tirsdag den 27.08.
Jeg har ikke haft tid til at føre dagbog, men situationen er uforandret hvad spisning angår. Jeg har eksperimenteret med forskellige skåle og fade med foder og vand - skåle med levende melorm og ja, alt muligt, men nej!
Jeg prøvede i dag at lade være med at fodre ham til over middag, for at se om han var mere motiveret. Men nej. Hvis han da for pokker bare én gang kunne hakke efter maden, så ville der ikke være så lang vej. I går fik jeg rigtig meget mad i ham, så måske jeg vil køre lidt smalkost i dag for at se om det er den vej vi skal. Hans tillid blev straks meget genoprettet blot fordi jeg i formiddag ikke skulle tvinge ham, for han hader det naturligvis.
I dag tog han en lettere provokeret (af en anden fugl) flyvetur i ca. 1,20 højde hele vejen ind i soveværelset. Jeg kunne let få ham på finger fra gulvet, i modsætning til de sidste dage hvor jeg et par gange hvor jeg havde været væk, måtte jagte ham på gulvet. Senere fløj han med ud i gangen og gik på gulvet der. Og når han er nede har han ikke chance for at komme på vingerne igen. Det tyder altså på at vingen er i bedring, så måske en uges tid mere kan gøre mirakler. Men for pokker bare han ville spise selv!
Jeg finder et lille "træ" frem som han kan sidde på, det gør det lettere for ham at lette. Det gør han hver gang jeg har placeret ham der, og han flyver lige over i vindueskarmen, hvor han længselsfuldt følger med i alt derude. Ingen tvivl om at han skal genudsættes så snart det er forsvarligt!

Onsdag den 28.08.
I dag kom han efter morgenmaden med en tur ud i den tomme voliere. Jeg havde håbet på at han ville flyve lidt, men han var lidt for benovet over de farvestrålende naboer: Solparakitterne. Han tog dog en enkelt tur der bare gik ud på at lande i tråden, så jeg kunne ikke komme til at vurdere om han kunne holde højde. Han elsker at sidde i vindueskarmen, så jeg sætter træet derover. Det er nu ikke til måde, så jeg flytter det tilbage. Da solen sidst på eftermiddagen nåede om til vinduet, blev det for varmt og han flyttede tilbage til sin bur underdel. Han lurer lidt på den lille nye svaleunge der ankom i dag (faldet af en rede og fundet bag en skraldespand, lige foran snuden på katten), som er så gammel at hun næsten er flyvefærdig. Hun kravler forsøgsvis over til ham, men han holder hende på afstand.
Jeg spekulerer på om svaler ikke er meget for tæt social kontakt?

Torsdag den 29.08.
I dag blev en rigtig god dag for os alle!
Han skulle stadig tvangsmades, men han studerer stadig med måben den lille Fifi når hun bliver madet. Pludselig først på aftenen kan jeg få ham til at hakke efter en melorm, som jeg har slået ihjel, og han tager den og spiser den!!
Straks efter spiser han (fra pincetten) en mere, lidt opblødt pellets og lidt fluemaddiker. Dette gentages resten af aftenen, og selvom jeg ikke synes han har fået helt nok, så lader jeg det være, for det er en god udvikling!!! J
Det er tydeligvis lettest at tage fra pincetten (selvom det er svært), men det at maden ligger på min hånd/fingre er også utroligt svært for ham at fokusere på. Det er interessant synes jeg!!
En anden meget glædelig ting er at jeg i dag da jeg havde været væk oppefra kom op og fandt ham på trinnet ind til soveværelset. MEN han kunne lette fra gulvet - hvilket jeg synes er et vældigt fremskridt! Han var på et tidspunkt (hvor jeg også var væk) ligeledes fløjet fra vindueskarmen og over på bur underdelens kant. Det tegner rigtig godt, mon ikke han er udsætningsklar først på ugen, jeg tror det!!

Lørdag den 31.08.
Han spiser godt og stabilt og har en stor forkærlighed for melorm nu da han selv spiser. Han kan stadig ikke spise fra en flade, men er skrap til at tage fra pincetten.
Jeg prøver nogle gange i løbet af dagen at sætte ham på steder hvor han har stor højde og hvor det ville være naturligt at prøve at flyve. Jeg synes nærmest der er lidt tilbagegang i de fremskridt de senere dage har vist.
Han vil gerne sidde højt.
De to svaler kan fint sidde på skuldre/nakke, men IKKE for tæt på hinanden, der skal helst være nogle centimeters afstand, ellers er der svage udfald mod naboen. Ikke noget seriøst, men mere en markering. Lille Fifi synes dog at være den der vil have tættest kontakt, noget Vinge altså ikke er klar til at give!

Søndag den 01.09.
Han kan nu flyve helt stabilt rundt og rundt inde i soveværelset, det tegner rigtig godt!

Mandag den 02.09.
Jo bedre han bliver til at flyve - ikke at han gør det meget uden at blive provokeret, f.eks. ved at jeg sætter ham på spidsen af en finger i et større rum, jo mindre er han interesseret i kontakt med mig. Det er FINT!
Efter en flyvetur tager han selv initiativ til at gå i bad i den flade vandskål, som han ellers ikke har vist interesse før.
Jeg er begyndt at give ham alle de melorm han gider spise så han kan nå at blive lidt fed inden han skal slippes løs.

Tirsdag den 03.09.
Vejret er pragtfuldt, varmt og stille, lige vejr til at slippe ham løs i.
Jeg giver ham virkelig mange melorm, så jeg er sikker på at han har noget at stå imod med. Nu hvor han skal ud selv og fange kan jeg jo godt se igennem fingre med at det er fedende og ikke så næringsrig føde.
Jens Jørgen kommer ved middagstid og ringmærker ham (ring 9k64657), hvorefter han får lidt fred og lidt ekstra melorm og voksmøllarver.
Kl. 12,15 sætter jeg ham ud i et lille bur på havebordet, men han stresser vildt og prøver at komme ud. Der er ikke andet for end at slippe ham med det samme. Jeg havde ellers tænkt det ville være smart at have buret stående med den orange melormsskål, så han havde noget at vende tilbage til, hvis kondien ikke var så god.
Jeg tager ham ud af buret og åbner min hånd, hvorefter han straks satte af, en dejlig fornemmelse!! Han kredsede en gang hen over haven og de første af træerne mod syd og stak derefter sydpå. Et ½ minut senere vendte han tilbage og kredsede igen over de første af træerne og gik atter sydpå. Jeg så ham tydeligt fange insekter idet han rykkede sideværts og op ned!
Siden så jeg ham ikke, men jeg er sikker på at han kan klare sig, og håber på en gang at få en melding om at hans ring aflæst et eller andet sted i verden!