Mit navn er Maria Metzger og hele mit liv har på flere forskellige måder og plan været fyldt med dyr.
Startende med hunde fra jeg blev født i 1953, og hunde var nogle af min barndoms bedste venner.
Interessen for hunde blev bl.a. starten til Kennel Løvehjerte, som du kan læse mere om andetsteds her på hjemmesiden. Men det har medført at jeg har trænet og udstillet mine hunde på et højt plan, såvel nationalt som internationalt. Og jeg har siden 1980 gået på brugsprøver og på jagt med dem.
Jeg har også opdrættet nogle kuld racekatte, bl.a. af den meget spændende Sokoke kat. Men i øvrigt er jeg mindst lige så fascineret af
Jeg har desuden i lange perioder haft flere besynderlige plejebørn, bl.a. flere pindsvin, fugle, en sæl og en odder (inden der blev oprettet en odderplejestation), og jeg har brugt oceaner af tid på at vinde vilde kattes tillid.
Min mand er Vildkonsulent her i vores område. Det er årsagen til at det vi også har haft mere specielle plejebørn som f.eks. en odder, der er et fredet dyr. Dengang var der endnu ikke oprettet en odderplejestation. Det er der nu og den tager sig af moderløse unger fra hele landet.
Det skal understreges at alle de vilde dyreunger jeg har opfostret er blevet genudsat i den natur de kom fra.
Det er ikke tilladt at hente "kæledyr" fra naturen!
Mine dyr har altid haft status som familiemedlemmer. Fordi jeg synes det er dejligt, men også fordi jeg på den måde kan få et endnu større indblik i deres psyke og adfærd.
Adfærd, forståelse og træning er noget af det, der interesserer mig allermest.
Træning er i mange menneskers bevidsthed lig med hård disciplin og straf, så dyret kan "lære at lystre".
Kun en svag træner har brug for at hævde sig, ligesom kun svage børn har brug for at mobbe.
Træning er for mig først og fremmest at rose det, der gøres rigtigt, da det øger lysten til at gøre flere ting rigtigt. Det handler derfor om tillid og gensidig respekt.
Når jeg træner bruger jeg mit kropssprog, øjenkontakt og min stemme - både til at udtrykke tilfredshed og utilfredshed.
De fleste ved at hunde skal trænes for at blive velfungerende medlemmer af
Det er for mig en enorm tilfredsstillelse, at vinde en bange og meget sky vildtlevende kats tillid, så den ender op med at være en "velcro-kat". Og utallige er de timer, lungebetændelser og forkølelser, der er blevet brugt på den konto.
Belønningen er glæden over at SE lyset tændes i et hvilket som helst dyrs blik. Det lys der fortæller mig, at kontakten og forståelsen er nået. DET betyder noget for mig, da det fortæller mig at de tanker og fornemmelser jeg havde omkring netop det dyr, holdt stik.
Det overraskede mig meget for år tilbage at finde ud af, at de metoder jeg altid har brugt, er anerkendte og brugte metoder. For i mit sind var det "ikke noget særligt", det var bare noget jeg kunne. Metoden kaldes Operant betingning/Operant Conditioning.
T.h. kan du se Villy Vildmis (fotograferet et par år senere) - et resultat af hvad der kan ske når langhårede racekatte blander sig med alm. "huskatte". De stakler der bliver langhårede vildkatte, har ikke et menneske til at rede deres pels og må lide under en filtret og ikke isolerende pels. Villy var en vildkat, der ikke boede nogen steder - og så sky at blot han hørte en lyd
Men Villy Vildmis, øvrige vildkatte og vilde dyr, har lært mig utroligt meget om betydningen og vigtigheden af korrekt øjenkontakt, kropssprog, bevægelser og mimik....
Men jeg tror på det jeg gør - og kan gang på gang ved selvsyn konstatere at det virker.
Alligevel håber jeg aldrig at nå dertil, hvor jeg selvtilfreds læner mig tilbage og synes jeg har nået mit mål. Hvad skulle jeg så leve for?
Det handler vel om at være nysgerrig, lære nyt og suge til sig livet igennem?
At ligge tæt sammen - er SÅ dejligt!
Tre gamle venner i en solstråle!