Det stod helt fra fødslen klart at "Priv" skulle blive hos mig.
Hun var 3. generation efter min højtelskede DKCHG DKBCHG Jasmin, og bar på begge sider en af nordens største nedarvere INTCH NORDCH NORJCH NOBCHG Gränsridarens Fantom. Alle (incl. Priv's forældre) står på min hjemmeside under Løvehjerte gravhunde/Grundstenene i mit opdræt hvor Priv's utrolige temperament og jagtegenskaber også beskrives. Begge dele noget hun delte med sin familie og også har givet videre, ikke kun i første men også senere generationer.

Priv kom i begyndelsen af januar på hjertemedicin og vanddrivende. Hun havde nogle små hjerteanfald ind imellem, men vågnede hver gang op og var frisk igen. Faktisk havde hun ikke anfald i månederne op til sin død.
Mandag den 23.06. havde hun pludselig lidt besvær med at trække vejret og jeg var ret sikker på at det var en kold lungebetændelse. Det blev værre hen mod aften. Hun kom straks på antibiotika og dosis af hjertemedicin og vanddrivende blev ændret lidt. Tirsdag var hun særdeles syg og vi overvejede seriøst om det var nu, vi skulle sige farvel. Men onsdag stod det helt klart at antibiotikaen virkede. Dagene derefter var af svingende kvalitet for Priv, og sidst på ugen begyndte hun at få flere små hjerteanfald om dagen, og vi var ubeslutsomme, for det kunne jo være...
Lørdag livede hun op hen under aften, selvom hun ingen appetit havde. Hun kunne dog tigge ved bordet og vi havde en dejlig stund, hvor vi en kort stund følte, hun var "sig selv" igen.
Søndag morgen var det dog helt klart at nu var dagen kommet, hun kunne ikke længere......
Himlens sluser brød åbne da vi begravede hende, og lige som hun blev lagt i jorden indsvøbt i sit elskede røde tæppe som hun puttede sig i om natten, lød der et tordenbrag så stort. Det var som selv himlen sørgede...
Atter tænkte jeg på min elskede gamle Jasmin, som jeg hentede hjem i tordenvejr, og som døde i tordenvejr. Priv lignede hende mere og mere på sine gamle dage, sommetider kunne man blive helt forskrækket over ligheden...

En kæmpe stor personlighed og jagthund af Guds nåde er borte, en gravhund med et ægte løvehjerte og en af Danmarks flotteste karakterbeskrivelser.
Men ikke kun det, med hendes død nærmer slutningen sig på en snart 25 år lang periode i mit liv, nemlig mit opdræt af Løvehjerte gravhundene...
Inden dette afsnit i mit liv er HELT ovre, kan jeg dog nå at ændre den beslutning om at holde op, som jeg tog for et par år siden...
Jeg har stadig chancen for at tage et kuld på Priv's datter SCHS DKCHS Løvehjerte Not For Sale (Sally), der bliver 7 år til oktober... men jeg tror ikke jeg gør det... - men ak, alle disse valg...

Jeg er dybt taknemmelig for at det blev mig forundt at få lov at leve sammen med en perlerække af korthårede gravhunde med så unikke, velfungerende og vidunderlige temperamenter.
Jeg savner dem alle, og tænker med glæde tilbage på alle de oplevelser jeg havde med dem både som familiehunde, som udstillings, prøve og jagthunde...

Priv vil ligesom de andre gamle venner, der ikke er her mere, leve videre i mit hjerte.
Alle hendes små vaner og tossestreger vil blive savnet. Jeg tror der vil gå lang tid inden jeg lægger mig på sofaen, for Priv Pudefyld er der jo ikke mere... hun skulle nemlig ligge mellem de to puder jeg havde bag nakken?.

Åhh, hvor er det svært at sige farvel