Om natten sejlede vi tilbage til Manaus. Mandag var delvist afsat til bytur, det var selvfølgelig OK at opleve bymiljøet også, men noget, mange af deltagerne gerne ville have været foruden. Man kan roligt sige at vi forkælede danskere, der brokker os over alting, måtte prise os lykkelige over vores social- og sundhedsvæsen efter den bytur.
Turen fortsatte op af den vidunderligt smukke Rio Negro, med dens mørkebrune vand - vi bevægede os nu ind i det primære regnskovsområde.
Langs flodbredden var der mange huse, familier, et flydende savværk, en meget smuk gravplads, med farvestrålende sten og små "huse" bygget på mange af gravene.
Typisk sekundært regnskovsområede, hus med begrænset havearbejde i regntiden!
Om aftenen underholdt Eva og Carsten fra "Krybene" os med "Det store lysshow". Et lagen blev spændt ud på øverste dæk, spotlight sat på, og nu skulle vi bare se... adskillige kolde øl senere var der kun ankommet EN natsværmer og EN græshoppe, men vi havde det hyggeligt, i den lune nat.
Tirsdag startede vi tidligt ud i kanoerne, padlede stille frem. Vores kano gik op af en meget trang og snæver genvej. Det regnede desværre snart kraftigt, så fuglene var stille. Men vi så bl.a. White fronted Nunbird (Monasa morphocus) og Hvidhalet trogon (Trogon viridis). Desuden en Brun træboa, som "krybene" fik ned i båden til os, så den kunne
T.v. Den brune træboa som vi fik ned i båden....
filmes behørligt. De sagde beroligende at den godt kunne bide hårdt, men at den ikke var giftig...
Sejlturen var lang, så der var en indbygget tissepause. Jeg tænkte: Kryb eller ej, og svømmede en lang tur helt alene i denne vidunderlige, snævre, dunkle strøm. Vandet var utroligt varmt, klart, helt mørkebrunt. Alt var stille - jeg svømmede bogstaveligt talt mellem træerne, stødte sommetider også på et under overfladen, smukke insekter fløj hen over mig. Det var så intenst, at det, for mig, står som turens stærkeste oplevelse overhovedet. Det var der jeg fik mit øgenavn: Amazonen. Olav ville have mig med hjem i terrariet, indtil han kom til at tænke på, hvor meget jeg i grunden spiste...
T.h. Det var ikke i denne lille strøm jeg badede, men den lignede. Det var en intens oplevelse og jeg var mærkværdigvis
ikke bange for alt "det" under overfladen selvom jeg svømmede langt.
T.v. Søren "Hawkeye" in action i den dybe fugtige og varme jungle. Det var kort før den lokale guide spottede kravepapegøjerne højt oppe i et træ...
Om eftermiddagen var regnen stilnet af, og vi fik en spændende jungletur anført af en lokal guide. I dette område fandtes der jaguarer, som dog er utroligt sky, og ikke viser sig for støjende turister. Vi så aber, de ret store Sakier og hørte Brøleaber. OG vi så to Kravepapegøjer sidde højt oppe i toppen af et træ.
Nemesis fik ram på Povl "fisker" - han så dem ikke!!
T.H. Vores lokale guide fandt et træ med terpentinholdig harpiks og demonstrerede dets even til at brænde. Bemærk flammen.
T.v. De fleste træer havde udviklet "barduner". De gik ud som flige fra stammen, og sikrede at træet fik et ordentligt fæste. De lokale bruger disse kæmpe træflige til at slå på, dels for at orientere andre om at de er der, men også for at skræme slanger og andet væk.
Efter yderligere nogen sejlads, lagde vi til for natten i en lagune. Mens vi sad på soldækket, så vi pludselig den sjældne Manateen (Trichechus inunguis), en
ferskvands søko på gennemsnitligt 400 kg., som kun lever i Amazon floden. Vi så den dukke op i overfladen mange gange for at ånde, det var meget spændende. Vi var heldige at se den yderligere 2 gange på turen.
Vi grillede inde på land og de, der ønskede det, kunne overnatte i det fri i hængekøjer. Aftenen var lun og smuk, og fantastisk mange frøer lod deres kraftfulde røster lyde. T.h. Manateen "ringe" på vandoverfladen samt lidt af ryggen.
Vækkeuret onsdag morgen, var aber. Man følte næsten, de sad og råbte ind i ens øre (Og nej, jeg havde ikke tømmermænd). Det var formentlig Tamariner eller Mamosetter. Vi startede tidligt ud i et område, der blev kaldt "ørkenen". Det var et facinerende sted, hvor jorden var meget næringsfattig. Lige bortset fra træarterne, mindede det mig helt utroligt meget om en urskov i Lapland.
T.v. lav og t.h. svampe i skovbunden.
Der var mange forskellige slags mos og lav, Bromeliaen stod i blomst, et væld af forskellige orkideer blomstrede hist og pist oppe i træerne. "Krybene" fandt en kæmpe stor, smuk, græshoppe og mange andre spændende insekter. Af fugle så vi bl.a. den lille Hvidkappede Manakin (Pipra pipra).
T.v. kæmpe græshoppe (min. 10 cm lang)
Ovenfor: en af utallige orkideer der voksede på træerne.
T.h. Bromeliaen i blomst (den røde del)
T.h. En koloni af bier en en tornet agave lignende plante.





T.v.: et KÆMPE termitbo hængende ned fra et træ. Et almindeligt syn, dog sjældent så store som denne.
Efter morgenmaden gik turen til et vandfald. Vi så Kolibrier og Nunbirds. En af kanoførerne fangede tre smukke Chicla Ocellaris lige ved vandfaldet. På vej hjem hørte vi Brøleaber, vi så Egernaber og en flok Paradis Jacamaer (Galbula dea).
T.v. Nunbird (dårligt foto).
Det regnede kraftigt, så vi var meget våde ved hjemkosten, og nu tog flere mod til sig og svømmede i det dejlige, bløde vand. Vi var herefter fire, "The Swimming People", som Eva døbte os, der svømmede mindst 3 gange hver dag.
Vegetation svøbte sig om puder..... Et træ som tiltrak kolibrier
Nu gik turen mod Ara-land. Vi sejlede nogle timer og nød den fantastiske udsigt. Der blev set en flot gruppe Blåhovedet pionusser. Vegetationen svøbte sig som grønne puder rundt om regnskoven, så der kunne næppe være meget lys inde i den. Vi sejlede mod regnen og en helt fantastisk skyhimmel. Lykkeligvis var det tørvejr, da vi skulle ud på vores Ara tur. Den nedgående sol skinnede endda - og da stilheden pludselig flængedes af araskrig, holdt vi vejret. Tårerne stod næsten frem, da vi så det første par Gulbrystede blå araer flyve hen over os. Solen fik det gule bryst til at gløde som guld - det var stærkt og ubeskriveligt. På et tidspunkt så vi 3 par følges, flere gange enkelte par. Der var flere flokke af amazoner, både Møllers og Festiva, samt pionusser, blåhovedet og dusky. Der var pludselig masser af bitte, bitte små flagermus, de sværmere bogstaveligt talt omkring hovederne på os. Dette område kunne vi godt have fået flere dage til at gå i.
Torsdag bød på regn HELE dagen. Vi fuglefolk blev på soldækket i håb på at se flere Ara'er, men intet rørte sig. Et par enkelte Møllers amazoner havde forvildet sig ud i regnen, men forsvandt hurtigt.
Der var jungletur om eftermiddagen. Der blev fundet kryb og fisk, og VI blev fundet af 1000-vis af moskitoer. Senere ombord på Chicla Ocellaris så vi et par Solparakitter - og da vi helt "tilfældigt", sådan i "forbifarten" nævnte dette for Povl, tog Nemesis det sidste stik... Han så faktisk ikke rigtig lykkelig ud mere!



Torben har søgt ly for regnen - på udkig efter nye "fund"! Vi MÅTTE jo overgå "krybene" i antal arter.......
Aften-kanoturens højdepunkt var foruden flere dovendyr, en Potoo (Nyctibius griseus). Den ligner en mellemting mellem en natravn og en ugle, kamuflerer sig utroligt godt. Kun dens kæmpe, runde, gule øjne afslører den i spotlightet.
Fredag morgen gik vi i land for at proviantere i en lille by ved navn Airão. Vi så en Lyserød ara sidde som tamfugl i et stort palmetræ, en ditto Gyldenvinget Smalnæbsparakit, samt en Festiva amazone, der var håndtam og kunne erhverves for kr. 700,-!!!!

Potoo giver ny mening til ordet bredflab!
Den er designet til at fange insekter.
T.v. Lyserød
ara i sit klatretræ!!
T.h. Festiva amazone.
under t.v.
Gyldenvinget smalnæbs-
parakit
Alle 3 er vingeklippede.
Skabet hund!
Dagen blev varm, så vi badede meget. Få meter fra hvor vi havde bolteret os i vandet, fangede "Krybene" en lille Anaconda, en nyklækket baby på ca 1 meter. Der var også store piratfisk.
En eftermiddagstur bød på en Kalkun Grib (Cathartes aurara), der sad og pudsede sig dovent i varmen. Desuden så vi Blackfronted Nunbirds (Monasa nigrifrons) og den Grå floddelfin (Sotalia fluviatilis). Denne så vi faktisk flere forskellige steder under hele turen. Eva og jeg badede senere - vi blev overvældede af glæde, da vi opdagede, at den sjældne lyserøde floddelfin, svømmede lige omkring os. Sagnet beretter, at svømmer man sammen med den, forvandler den sig til en smuk ung mand. Han forfører kvinderne, der bliver gravide efter denne aliance, såå deeeeet?.
Eva's alder passer nu bedst!
Kalkungribben sad i den lumre middagshede og pudsede sig dovent. Den var ligeglad med os
Billeder fra en stille og varm dag. Intet under at denne blomst kaldes en abe sut... t.h.
Egernabe set
langt fra...
Hen mod aften sejlede vi til en lille sand-ø. Moe Jun. fortalte, at den formentlig ville være oversvømmet i løbet af få dage, p.g.a. regn/tiden. (I Amazonas har man i øvrigt nedbørsmængde på ca. 2.300/2.700 mm om året!) Her var masser af frøer og spændende kravl.
Som afslutning på turen spiste vi grillet fisk og kød på øen, og nød den ubeskriveligt smukke aften. Månen havde en helt utrolig blållig/grøn corona omkring sig, der skulle betyde storm - og DET blev det. Vinden blæste pludselig op - kort efter styrtregnede det. Det stormede hele natten og vores båd fik motorstop flere gange. Vi nåede Manaus i god tid, desværre, for nu var rejsen uigenkaldeligt forbi...
Efter sådan en tur, tænker man kun på, hvordan man får råd til en ny/anden spændende rejse!! Det er en intens oplevelse, dyr, men alle pengene værd - det var den fælles mening hos os på Chicla Ocellaris.
Hvor kunne det være spændende at komme igen til november - for at se det samme område, men ved lavvande!

Maria Metzger

Besætningen på Chicla Ocellaris