Yves de Soye, der er den videnskabelige chef i Loro Parque, "Loro Parque Fundaión - the 100% Parrot Conservation Fund."
Hans Jürgen Geil, den kendte tyske kakadue opdrætter, "Agression: Instinct, accumulation, aggressivenes and discharge - or: The problems of keeping and breeding cockatoos."
Kaffepause
Matthias Reinschmidt, der er kurator for fonden Loro Parque Fundación: "Management of the Loro Parque Fundación parrot collection - the biggest collection of psittacines in the world."
Mike Perrin: "Causes og Decline of the Cape Parrot: A Model For Africa".
Næste forelæsning var af Dr. Petra Wolf og emnet var "Parrot Nutrition".
Shaun Wilkinson: "Care and Breeding of Lories and Lorikeets (loriidae), Fig Parrots, Hanging Parrots and Swift Parakeets".
Ernest Enkerlin-Hoeflich. Titlen var "Study and Conservation of the Thick-billed and Maroon-fronted parrots in Mexico."
Aften arrangement: Magic Night, middag med underholdning.

Torsdag den 19.09.02 kl. 08,00 - gik det løs.
Der var hver dag kongressen foregik, arrangeret busser der afhentede deltagerne fra de forskellige hoteller. Vores nærmeste afhentningssted var Botanico, der lå under 5 min. rask gang fra hvor vi boede. Når det sidste indlæg var leveret afgik der atter busser tilbage til hotellet - eller til Loro Parque. Bussen gik 07,30 og da var det stadig mørkt. På vej ud til kongres centeret blev det lyst og vi kunne følge lyset blive kraftigere og kraftigere startende med toppen af den høje vulkan.
Kongressen blev afholdt i et stort kongrescenter og udenfor dette var der i et stort telt adskillige kunstnere fra hele verden, der udstillede smukke malerier og anden form for kunst med papegøjer som hovedmotiv. Hver af disse kunstnere havde doneret et af deres værker til et lotteri den sidste aften.
Den første forelæsning startede hver morgen kl. 08,00.
Ikke alle forelæsninger vil i det efterfølgende få lige grundige gennemgange.
Der blev simultan tolket så man kunne vælge mellem engelsk, tysk og spansk. Heldigvis var ingen foredrag på spansk, så jeg klarede mig, da det alt andet lige er skønnest at høre alt direkte fra foredragsholderen.

Det første indlæg var af Yves de Soye, der er den videnskabelige chef i Loro Parque, og titlen var Loro Parque Fundaión - the 100% Parrot Conservation Fund.
Han fortalte om fondens målsætning der i den helt korte version går ud på at bevare/beskytte papegøjer og deres naturlige levesteder, ved hjælp af uddannelse/oplysning, nødvendig research, forsvarlige opdrætsprogrammer og aktiviteter hvor lokalbefolkningen bliver involveret og får øjnene op for at netop den udryddelsestruede papegøje art som bor i deres område, også er en slags ambassadør for dem og naturen omkring dem, og i sidste ende er med til at skaffe dem brød på bordet hvis de ikke ødelægger dens naturlige levesteder eller illegalt indfanger dem.
Loro Parque er privatejet og overgik i 1994 til en fond, hvis hele overskud anvendes til udvalgte artsbevarende projekter rundt om i verden.
Der er 353 forskellige arter af papegøjer og heraf er hele 94 arter (27%) udryddelsestruede.
Foruden at man i Loro parque har verdens største samling af papegøjer udstillet har de også et endnu større opdrætscenter (17.000 kvm), hvor langt flere papegøjer huses. Disse har store og flotte volierer og masser af plads, i øvrigt. Klimaet på øen er ideelt for opdræt af papegøjer, da det er så tæt på de fleste papegøje arters naturlige levesteder, rent klimatisk.
Overskuddet af salget af overskydende unger, går ubeskåret til fonden, og er således med til at hjælpe naturen på to måder, idet man ikke behøver indfange disse arter og da arternes naturlige levesteder bevares.
Foden står også for adskillige arters stambogsføring på verdensplan, og har deltaget i mange større projekter omkring undersøgelse at livsfarlige papegøjesygdomme samt en lang række andre projekter vedrørende miljøbeskyttelse og meget mere.
Han nævnte de artsbevarende projekter fonden havde været involveret i og fortalte mere indgående om nogle af de 10 projekter, der p.t. var i fuld gang. Heriblandt Spix ara, der var et projekt som ikke havde båret frugt, idet der formentlig kun er et vildtlevende eksemplar tilbage, men også f.eks. Blåstrubet ara, Konge og Rødhalet amazone, Filipinsk kakadue, Guløret parakit m.fl.
Det var en spændende forelæsning og en dygtig foredragsholder!

Det 2. foredrag/forelæsning torsdag var af den kendte tyske kakadue opdrætter Han Jürgen Geil, og titlen var Agression: Instinct, accumulation, aggressivenes and discharge - or: The problems of keeping and breeding cockatoos.
Dette foredrag havde jeg glædet mig meget til, og jeg blev ikke spor skuffet.
H.J. Geil har studeret kakaduers adfærd i naturen og har igennem et langt opdrætterliv gjort sig nogle erfaringer ang. de berygtede aggressive hanner, der myrder deres mager.
Dyr og fugle i naturen har forskellige måder at markere et territorium i yngletiden. Sangfugle "synger" konkurrenterne væk, mens kakaduer "skriger" konkurrenterne væk - og hvis dette ikke er nok går den territoriehævdende han i kamp med den indtrængende han. Det har ikke noget med blodsudgydelser at gøre, men dog kamp, og er så åbenlyst naturlig for kakaduehanner. Territoriets størrelse har betydning for den mængde af føde han kan tilbyde parrets unger, og dette ville betyde færre levende unger. Kakaduehanner har brug for at komme af med "overtrykket", noget de ikke har mulighed i vore volierer, der er afgrænsede territorier i sig selv.
Han kom ind på mange interessante sammenligninger fra andre dyr og var spændende at høre på.
Hans konklusion var enkel, og siden han havde fulgt denne metode, var han så at sige fri for ubehagelige oplevelser (måske helt, det kan jeg ikke helt huske).
Køb 4-6 unge kønstestede kakaduer af samme art - 2,2 eller 3,3. Lad dem vokse op i en kæmpestor voliere - jo større jo bedre. Der skulle være flere forskellige foderstationer, og dette var et "must".
Lad dem bo sammen indtil de ca. er et til to år, for på det tidspunkt har de dannet par, også selvom de ikke endnu er kønsmodne. Palmekakaduer og Molukker har dannet par ved 2 års alderen, hvorimod de mindre arter kan danne par endog før de er 1 år.
Derefter skulle man sætte fuglene i volierer, parvis OG med andre kakaduer som naboer. Voliererne skulle igen være så store som mulige og de 2/3 af skillevæggene mellem voliererne skulle være afskærmet så fuglene ikke kunne se hinanden, hvorimod den yderste 1/3 skulle være åben, så fuglene kunne se naboerne, men naturligvis ikke kunne beskadige hinanden igennem tråden.
Min størrelse på voliererne skulle for de mindre arters vedkommende ideelt min. være 6x1,25x2,5 m. Inkaer 10x1,25x2,5 m hvorimod de større skulle være min. 10x2x2,5m og de største skulle have volierer på 10x2x3 m.
Redekassen skal have flere ind/udgange, så en hun altid kan flygte, hvis hun bliver angrebet i den.
Han nævnte nogle ideelle "nabo-kombinationer" hvorved der ikke er de store "spetakler" mellem naboerne, men hannerne får dog sin daglige "dosis" af sund og naturlig skænderier med nabohannen. Noget der om end ikke helt, så dog i hvert fald næsten, kan forhindre at han afreagerer på hunnen.
Hvis det handler om fugle der holdes inden døre var der flere ting at tage hensyn til, men opskriften var dog i hovedtrækkene den samme.
Afslutningsvis fortalte han at han i naturen i Australien ofte havde observeret redetræer, der havde to ind/udgange, disse bruges også som flugtveje i tilfælde af besøg af redeplyndrere, f.eks. slanger.
Rosa kakaduer og Inkaer har udviklet en sikring desangående. De polerer området under og over redens indgangshuller i eucalyptus træerne, med en kombination af fjerstøv og fedt fra fedtkirtlen - og denne glatte overflade sikrer at f.eks. slanger ikke kan finde "fodfæste" så de kan komme ind.

Næste punkt var en kaffepause - med tilhørende danske småkager :) - ude i kongreshallens store have, hvor der gik alskens forskellige fugle, der givetvis af og til havnede i gryden, rundt. Der var en fin kalkun og hans kone, adskillige dværghøns, ænder og mange påfugle. Påfuglene bruge et af de meget høje træer som sovested, og det var morsomt at se dem flyve derfra om morgenen når vi kom. Pausen blev også benyttet til et lille rask indkøb eller to, idet "man" på grund af den meget virkningsfulde air conditioning (jeg hundefrøs) var NØDT til at købe sig en T-shirt MERE end dem "man" allerede i går købte i selve Loro Parques adskillige butikker.

Herefter var næste forelæsning af Matthias Reinschmidt, der er kurator for fonden Loro Parque Fundación, emnet: Management of the Loro Parque Fundación parrot collection - the biggest collection of psittacines in the world.
Han fortalte at Loro Parque p.t. huser ca. 340 forskellige arter og underarter, i alt ca. 3.500 individer. De har 1500 volierer, hvoraf de 1100 ligger i opdrætscenteret "La Vera", der er placeret uden for selve Loro Parque.
Han gjorde opmærksom på at man som almindelig opdrætter naturligvis ikke kunne direkte sammenligne sit eget fuglehold med Loro Parques, og at man generelt skulle holde fast ved sine rutiner, hvis der vel at mærke ikke var problemer med sundhed, fjerdragt eller reproduktionen: "Never change a winning team". Men at man altid skulle være åben for at suge ny information til sig og at han i denne forelæsning ville fortælle lidt om hvordan papegøjerne blev passet og om de erfaringer og observationer de havde gjort.
Hverdagen i opdrætscenteret "La Vera".
Opdrætscenteret er delt op i 7 afdelinger, der hver har en eller flere dyrepassere. Som det første læsser disse dyrepassere hver morgen deres vogne med foder og skåle og papegøjerne bliver fodret mellem kl. 08,00 og 09,00, hvor de også får frisk vand, der er renset i et osmoseanlæg.
Dette første måltid består hovedsageligt af letfordærvelige ting som frugt, grøntsager, kogte fødeemner og til lorierne: lorifoder. De arter som i naturen ikke spiser større mængder af frugt og grønt får også tilbudt frø til denne fodring.
Efter morgenfodringen bliver voliererne rengjorte. Det er noget man i Loro Parque anser som en af de vigtigste ting, idet en hygiejne, der er helt i top er nødvendig, når så mange fugle er samlet et sted. Bunden i voliererne bliver hver dag revet, og trådvævet spulet, hvilket også sker med de volierer der er hængt op og som har bund af trådvæv. På den måde fjernes alle klatter og foderrester fra bund og trådvæv. Dette arbejde tager lang tid og fortsætter til kl. 13,00 hvor der er frokostpause.
Kl. 14,00 får papegøjerne deres andet måltid og drikkevandet bliver igen udskiftet. For de fleste af arternes vedkommende er dette udelukkende bestående af "tørre" foderemner som pellets eller frø, idet disse skåle forbliver i volieren til næste morgens fodring. Man tilstræber at fodre så alt foder bliver spist op inden næste morgen. Nogle fugle dog til dette måltid, en "special servering", idet for blot at nævne nogle eksempler, de nektarædende fugle som f.eks. lorier får til dette måltid frugt, Brotogeris arterne får også lidt ekstra frugt og de australske arter æggefoder og grønt, som f.eks. hønsetarm og mælkebøtte. Sidstnævnte har de i øvrigt indført til Tenerife, idet den ikke forefindes naturligt på øen! Man tilstræber at efterligne de forskellige arters naturlige fødevalg så godt som muligt, og naturligvis får de ynglende par et foder der er afstemt til denne situation.
Efter den anden fodring stod der forbedringer og udskiftninger på programmet. Bl.a. blev bundlaget, der består af vulkanslagger hyppigt udskiftet, ligesom siddepinde, reb og gynger jævnligt blev udbedret og udskiftet.
Derudover fortalte han om dagligdagen i opdrætscentret.
F.eks. at man havde én person ansat som dagen lang ikke tog sig af andet end at vaske de ca. 8000 foderskåle!!!
Overdyrepasserne går dagligt rundt og kontrollerer alle dyrene visuelt, og ved mindste tegn på sygdom bliver fuglen/dyret bragt til klinikken, hvor flere dyrlæger er ansat.
Hvis overdyrepasserne ikke ved første rundgang ser alle dyr, fordi de f.eks. er i redekassen, går han turen igen, og hvis der stadig mangler en eller flere af fuglene kontrollerer han redekasserne. Hvis der er lagt æg, bliver tidspunktet noteret i voliererapporten, der forefindes på selve volieren. Ynglende par bliver kun checket 1 gang om ugen, for at give dem mest mulig fred. Når ungerne er klækket holdes der øje med om forældrene fodrer dem, og hvis ikke bliver ungerne bragt til babystationen, hvor de håndopmades.

Dernæst gennemgik Matthias Reinschmidt de vigtigste ting i et godt papegøjehold, hvor fuglene har gode yngleresultater.
Lødig ernæring er sammen med hygiejne en anden af de fuldstændigt grundlæggende vigtige ting i et papegøjehold. De anvender kun fødeemner af meget høj kvalitet. Hvad frugt og grønt angår dyrker de f.eks. selv alle bananer, kaktusfigen og papayaer samt mange andre eksotiske frugter, og derudover f.eks. hønsetarm og mælkebøtte. På den måde kan de sikre at produkterne IKKE er blevet sprøjtet med nogen form for kemikalier, og at de servers straks efter plukningen, hvilket sikrer et maximalt indhold af vitaminer.
Ikke blot produkternes kvalitet, men også MÆNGDEN spiller en stor rolle!
Papegøjer der tilbydes en lødig diæt, men i for store mængder, vil hurtigt vælge KUN at spise de foretrukne dele af diæten. Dette er typisk de fedende fødeemner, som f.eks. fede frø. Dette medfører overvægt, hvilket igen betyder dårlig trivsel og reproduktion.
Dette er noget man i Loro Parque i de senere år virkelig er blevet opmærksomme på. Papegøjerne vejes ugentligt (på tom mave) og bliver om nødvendigt sat på slankekur, og efter at disse forholdsregler er taget, er antallet af unger øget markant.
En tredje grundlæggende og vigtig ting er måden hvorpå papegøjerne huses. De bør holdes og huses, så deres naturlige behov tilgodeses.
I Loro Parque ønsker man for nu at udtrykke det med menneskelige følelser, at papegøjerne er lykkelige!
Men hvordan sikrer man dette?
F.eks. ved at kaste et kritisk blik på voliererne og dernæst forestille sig at man selv var en papegøje, der boede i en af dem. Dernæst skulle man spørge sig selv:
Hvordan er siddemulighederne?
Er der forskellige tykkelser grene og tilstrækkeligt mange at vælge imellem?
Er der "ustabile" siddemuligheder som f.eks. gynger og reb, der styrker balanceevnen?
Er der friske grene eller kviste at gnave i?
Er der legetøj eller lignende, som papegøjerne kan bruge tid på?
Disse og flere andre spørgsmål skal man som fugleholder stille sig selv, og jo bedre man er til at sætte sig i papegøjens situation, jo bedre kan man gribe ind og forbedre deres situation og levevilkår.
Papegøjer i naturen har et stort udvalg af sidde muligheder - og de udnytter dem. Mange papegøjeholdere er bange for at tilbyde sine fugle de ustabile sidepladser, der er så vigtige for at styrke deres balanceevne. Argumentet er at en sådan siddeplads ikke giver stabilitet under en parring, men lad være med at undervurdere papegøjerne, de skal nok søge hen på den mest velegnede siddeplads til selve parringen! Årsagen til ubefrugtede æg skal findes helt andre steder, f.eks. fedme eller dårligt helbred/kondition.

En spændende undersøgelse om beskæftigelse og indretning af volierer som forebyggelse af kedsomhed.
I Loro Parque har (Honigs & Reinschmidt) udført et lille, men særdeles interessant studie. En praktikant blev placeret foran to volierer fra tidlig morgen til mørket faldt på.
Disse volierer husede henholdsvis et par amazoner og et par pionus.
I voliererne var det KUN to siddepinde.
Alt hvad fuglene foretog sig dagen igennem blev noteret, og der blev taget tid på det hele med et stopur.
Efter nogle dages observation blev hver af de to volierer udstyret med to forskellige reb og en gynge. Dette udgjorde en MARKANT forskel.
Ikke alene forandrede fuglene dagsrytmen, men endnu mere interessant for studiet, ØGEGDES deres aktivitetsniveau.
Amazonerne udviste før reb og gynge blev sat ind i volieren 15,6 aktiv adfærd (incl. at spise); dette blev fordoblet til 32,5% aktiv adfærd.
Pinusserne havde allerede før udvist en relativt aktiv adfærd (29,2%), men også de øgede aktivitets niveauet betragteligt, idet det steg til 56,3%.
Disse små forhåndsstudier i papegøjeadfærd viser allerede med al ønskelig tydelighed vigtigheden af en alsidig og varierende indretning af vore papegøjers volierer, hvor man hele tiden tilbyder dem muligheder for beskæftigelse og aktivitet.
Hvis man ikke selv ønsker eller kan fremstille diverse former for legetøj og gynger, kan disse i dag købes, og udvalget bliver større og større.
I opdrætscenteret har de med stor succes anvendt mange slags legetøj, og fuglenes livskvalitet er øget markant. Bemærk at udskiftning og rotation bevarer nyhedens interesse for fuglene.
En anden kilde til beskæftigelse er naturlig beplantning i og udenfor (op ad) den udendørs voliere. Når de friske skud vokser, trænger de ind igennem voliere nettet og papegøjerne kan bruge masser af tid på at gnave i dem og spise dem. I Loro Parque og i opdrætscenteret La Vera, har man valgt IKKE at placere voliererne tættere end at der er plads (20 - 50 cm) til vegetation imellem dem. Tenerife er naturligvis en ø, hvor planterne hurtigt vokser, men i koldere klimaer kan man også finde flere eksempler på ugiftige og hurtigt voksende planter, f.eks. bambus.

Foder som kilde til adspredelse?
Hvor meget tid bruger papegøjer i grunde på at spise hver dag?
Igen blev Loro Parque brugt til et studie (Elmo, Britsch & Reinschmidt). Tre forskellige arter af araer (hyacinth, soldater og lyserød ara) blev forsøgspapegøjer, der i stil med tidligere blev observeret i alle døgnets lyse timer.
Resultatet var forbavsende! I gennemsnit brugte araerne ikke mere end 1 time og 14 minutter på at spise. I modsætning hertil viser undersøgelser fra deres naturlige levesteder at de fouragerer adskillige timer hver dag, og i yngletiden bruger de næsten hele dagen på at søge føde.
Men siden papegøjer i fangenskab altid får mad nok, er naturlig fødesøgning ikke længere nødvendig. Vi bør derfor som papegøjeholdere og opdrættere tænke over, hvordan vi kan holde papegøjerne beskæftiget i samme udstrækning. Dette vil være en af de største fremtidige opgaver i vor stræben efter at imødekomme papegøjers naturlige behov i fangenskab bedst muligt.

En naturlig og derfor stærkt anbefalelsesværdig kilde til adspredelse og beskæftigelse er jævnlige overbrusninger, der ikke alene holder papegøjerne beskæftiget mens de bader, men også bagefter, mens de ordner fjerdragten. Om foråret vil sådanne overbrusninger desuden stimulere den naturlige yngleadfærd, selvom det jo naturligvis ikke er gjort med overbrusninger alene.

Yngletiden
- er også en særdeles god måde at beskæftige papegøjerne naturligt, forudsat at de tilbydes de rette forhold:
- et ynglepar bestående af kønsmodne fugle, der sympatiserer og føler sig godt tilpas i volieren
- godt helbred og kondition
- ernæringen skal tilpasses ynglesæsonen
- redekasser skal forefindes.

Herefter fortalte Matthias Reinschmidt lidt om de forskellige opdrætsformer, eksperimenter og erfaringer de har gjort i Loro Parque, hvor de såvel har gruppeopdræt som ynglepar i separate volierer.

Redekasser:
Der tilbydes hvert par mindst to forskellige typer af redekasser: Den lodrette type, der efterligner et hult træ samt den vandrette type, der efterligner et hul i en gren. På det sidste har de især tilbudt den sidstnævnte til f.eks. lorier og conurer, der synes at foretrække denne model.
Redekasserne er lavet af krydsfiner, men nogle meget få arter vil ikke acceptere dette materiale, og de tilbydes naturlige redekasser lavet af palme stammer.
Rede materialet er høvlspåner/smuld, og i loriernes redekasser er bunden af trådvæv, så overskydende væde fra afføringen kan løbe ned og ud. Redematerialet skal dog alligevel udskiftes af og til, men netbunden sikrer at det ikke behøver være for ofte.

Parrene:
Opdræt kræver naturligvis først og fremmest at parret sympatiserer og harmonerer godt, og her er det optimale at sætte en stor gruppe ungfugle af samme art sammen, så de selv kan vælge partner.
Sådanne par, der holdes i separate volierer, er normalt vis en garanti for gode yngleresultater. Hvis der ikke er tilstrækkelige individer til at en sådan fri partnerudvælgelse kan finde sted, bør man altid være særdeles forsigtig når man prøver at sammensætte et par.
I Loro Parque har man med ret stor succes anvendt følgende metode i sådanne tilfælde: Hunnen opholder sig frit i volieren, mens hannen sættes i et mindre bur, der stilles ved siden af volieren, tæt op ad tråden. Nu får parret adskillige dage til at se hinanden an og lære hinanden at kende inden den endelige sammenføring finder sted. Ca. 90% af parrene der sammensættes på denne måde får ynglesucces.

Fodring.
Nu kom Matthias Reinschmidt atter ind på vigtigheden af en god fodring og fortalte at hvor man i mange andre klimaer kunne ty til spiret frø som opstart til og i yngletiden, var dette alt for farligt i så varmt et klima, da frøet lynhurtigt ville blive fordærvet. Som et alternativ brugte de derfor kogt dueblanding samt majs og hvede, foruden Loro Parque kagen, der indeholder mange æg og hakket oksekød. Alt sammen naturligvis tilsat tilskud af vitaminer og mineraler som f.eks. calcium, der jo er ekstra vigtigt i æglægningsperioden.

Hvis det alligevel ikke lykkes!
Hvis alle de foranstående ting er i orden og der i løbet af 2 - 3 år stadig ikke kommer unger, har de i Loro Parque med succes enten flyttet parret til en ny og større voliere, evt. med mere vegetation omkring, som et naturligt skjul, eller flytte parrene i en stor fælles voliere sammen med andre par af samme art.
Sidstnævnte kræver naturligvis at det er en voliere af passende størrelse under skyldig hensyntagen til fuglenes art/størrelse.
Voliererne udstyres med adskillige siddepladser incl. lange reb og siddepinde af varierende længde. Desuden er der tilstrækkeligt mange foderstationer.
Langs den ene side af volieren monteres der en række eksterne mindre bure/volierer. Disse er hver især udstyret med en redekasse. Når et par har udvalgt sig et bur/redekasse kan de sikre privatlivets fred i dette mindre territorium. Ved æglægningen bliver der lukket for parret, som nu har fred og ro til at passe æg og unger. Når ungerne er selvstændige bliver der igen åbnet, hvorefter forældre og unger kan integrere sig med resten af flokken.
Dette system efterligner mest muligt en naturlig levevis, men naturligvis kan metoden ikke anvendes til en hvilken som helst art; imidlertid er der dog ikke foretaget mange feltundersøgelser hvad dette angår, noget det afgjort skal gøres mere ved i fremtiden!
Når man sætter en sådan gruppe fugle sammen er der visse forholdsregler, der er nødvendige.
F.eks. kan overskydende individer (der ikke har fundet sig en mage) skabe stor forstyrrelse i flokken. Hele flokken skal samtidigt overføres til fællesvolieren. I begyndelsen er det bydende nødvendigt at man holder meget nøje øje med parrene og er klar til at gribe ind i tilfælde af alvorlige slagsmål. I Loro Parque er det som regel en studerende, der bliver sat på sådanne opgaver, en som i forvejen studerer adfærd.

Der blev efterfølgende vist billeder fra forskellige volierer, hvor gruppeopdræt havde været mulig.
Disse var arterne: Amazoner: Grønkindet (A. viridigenalis) , Lillakronet (A. autumnalis lilacina), gulisset (A. ochrocephala), Rødhalet, med det nye navn Purpurblåkindet amazone (A. Brasiliensis), Granada (A. rhodocorytha), Dufresnes (A. dufresniana), Vinrød (A. vinacea), blåpandet (A. aestiva), Cuba (A. leucocephala), Soldater (A. mercenaria), Lorier: Diadem lori (Eos historio) og Domicella Lori (Lorius domicella). Desuden vasa papegøjer (Coracopsis nigra) samt stumphalede langvingepapegøjer (Graydidascalus brachyurus).

Afslutningsvis fortalte Matthias Reinschmidt om stambogsføringen for visse truede arter.
Han er en dygtig og levende fortæller, og jeg synes emnet var særdeles spændende, som den lange gengivelse nok bærer præg af!!

Dagens 4. foredrag var af Mike Perrin og havde titlen "Causes og Decline of the Cape Parrot: A Model For Africa".
Adskillige forskelligartede analyser har nu bevist at Kap papegøjerne med det latinske navn Poicephalus robustus er en selvstændig art og ikke som før antaget nominatformen for P. fuscicollis (P.f .fuscicollis) og (P.f. suahelicus). På dansk vil det således være korrekt at kalde (P. robustus) "Sydlig kap papegøje" og P.f. fuscicollis: "Vestlig Kap papegøje" og P.f. suahelicus "Østlig Kap Papegøje".
Den sydlige kendes på sit smukke gyldne hoved og nakke, og findes f.eks. slet ikke i noget dansk fuglehold.
Den har kun nogle få egnede levesteder der ligger langs den østvendte kyst i Sydafrika. Det er en såkaldt endemisk art (en art som kun findes et bestemt sted i hele verden), og den er særdeles udryddelstruet, idet der er langt færre fritlevende eksemplarer end antaget, nemlig færre end 600. Af disse er nogle individer for unge til at yngle og en del er for gamle. Den står netop nu for at blive overflyttet til liste 1 i CITES.
Grunden til dens store tilbagegang skal findes i det faktum at den er fødespecialist og er fuldstændigt afhængig af "Yellowwood" skovene i den sydlige del af KwaZulu-Natal, øst Cape samt nogle meget små områder i Limpopo provinsen. Disse træer forsyner den såvel med føde (nødder) og rede træer. Træet er særdeles egnet til møbelproduktion, men hugsten øgedes støt uden at der i tide blev grebet ind. I dag er således mindre end 2% af Sydafrika dækket af skov, og heraf er kun meget små områder Yellowwood. Det betyder naturligvis tilbagegang for mange arter, idet mindre skov betyder færre papegøjer p.g.a fødeknaphed og mangel på rede træer.
Den flyver af og til op til ca. 100 km for at søge føde, og de år hvor Yellowwood træerne ikke bærer mange nødder, kan den sydlige Kap papegøje tage til takke med at besøge farme der dyrker pekan nødder, med det resultat at de ofte bliver skudt, selvom det er begrænset hvor stor en trussel de er for høsten.
Den sydlige Kap papegøje er i naturen 4 til 5 år inden den yngler, og den yngler kun én gang om året og sjældent hvert år. Der lægges 3 til 4 æg, men normalt overlever kun 1 eller to unger.
Mike Perrin fortalte desuden ret indgående om optællinger, naturlige prædatorer - bl.a. mennesket.
I et forsøg på at bevare den sydlige Kap papegøje er det blevet gjort forskellige ting. Bl.a. har man involveret de lokale for at øge forståelsen og nødvendigheden af at bevare den. I den forbindelse er der blevet holdt mange møder i lokalsamfundet. Grupper af kvinder har lavet plakater for at rejse penge, skoler, skovdyrkere og militær er inddraget. i år 2000 blev "The Cape Parrot Working Group" dannet, og den afholder årligt 4 store workshops. Desuden er der udsendt forskellig artet information til relevante mennesker og steder.
Mike Perrin sammenlignede herefter forholdene for den Sydlige og den Vestlige Kap papegøje. Sidstnævnte tæller langt flere individer (over et meget større område). Han lagde mange facts på bordet, for mange at komme ind på her.
Afslutningsvis fremlagde han en 10 punkts plan for bevaringsarbejdet, som jeg her i korte træk vil gengive:
Uden habitat bevaring er den Sydlige Kap papegøje dømt til at uddø. Der skal være et netværk af habitater da den af natur kommer langt omkring. Denne habitatbevaring ville komme mange andre arter og planter til gode.

Der skal være nok rede muligheder, og her er naturlige at foretrække i det lange løb, da den sydlige Kap papegøje kun nødigt gør brug af opsatte redekasser. Derfor er det bydende nødvendigt at sikre bevaring af gamle/ældre Yellowwood træer. Fødemangel kan på kort sigt løses ved at plante alternative fødekilder.

Naturlige prædatorer synes at være få, men det er vigtigt at stoppe indfangning eller nedskydning samt illegal handel.

Opdræt i fangenskab er vigtig, selvom man moralsk bør sætte spørgsmålstegn ved bevarelsen af en art, som til sidst måske kun findes i fangenskab. Alle fugle i fangenskab bør indgå i stambogen.

Et vigtigt forskningsområde er omkring sygdommen (PBFD) Psittacine beak and feather disease.

Udbredelsen af PBFD i den vilde population er ukendt og bør kortlægges, idet diagnosticering og behandling er den største trussel mod arternes bevarelse.

Bevarelsen af den sydlige Kap papegøje bør indgå som led i en større plan, der går ud på bevarelse af biodiversiteten i hele Afrika.

Det er særdeles vigtigt fortsat at oplyse offentligheden for ellers kan alt hurtigt være tabt. I et land som Afrika, der har så mange andre problemer og udryddelsestruede dyrearter er det svært at opnå en høj prioritet for bevarelsen af den sydlige Kap papegøje.

Midlerne der gives som støtte skal koordineres på en ordentlig måde.

Hvis bevarelsen af Sydafrikas eneste endemiske og udryddelestruede papegøje skal lykkes, må der strategi, dedikation og effektivitet til!

Næste forelæsning var af Dr. Petra Wolf og emnet var "Parrot Nutrition".
Det var noget jeg havde glædet mig meget til - men jeg blev skuffet. Ikke p.g.a foredragsholderen, der var levende, spændende og virkelig kunne gøre "tørt" stof spændende - men på grund af tidsnød.....
Da Petra Wolf gik på podiet indledte hun med at sige at hun var blevet bedt om at skære sit foredrag så meget ned i tid, som hun kunne. Der var afsat ½ time, og hun brugte vel kun ca. 20 min....
Jeg hørte senere at Petra Wolf havde stykket dette foredrag ud af en sammenhæng på hele 3 foredrag, som hun 2 uger forinden havde holdt på GTO Gattung, en tysk kongres. I disse 3 foredrag gennemgår hun alle aspekter af fodring og når til en konklusion, der bl.a. fortæller at pellets giver nøjagtig den samme berigelse for fugle som det at sidde og spise frøs. Desuden at pellets sammen med frugt og grønt samt evt. lidt frø, giver fugleholderen en god mulighed for en korrekt fodring.
Hun gennemgik næringsværdien i forskellige frø og viste diagrammer. Ofte er frøenes næringsværdi beregnet ud fra frø med skal, underligt nok, og dette giver et helt andet billede end den målinger baseret på afskallede frø.
En konklusion kom hun dog tydeligt frem med, og det var at fodring med frø meget langt fra dækker fuglenes behov for vitaminer og mineraler, her i blandt især Calcium (tillige en yderst dårlig calcium/fosfor balance), der er så vigtig for skelettets udvikling, æglægning osv. osv., samt de meget vigtige vitaminer, nemlig B (der HELT mangler) og A. Et lødigt vitamin/mineral tilskud er nødvendigt også selvom man fodrer varieret med frugt og grønt.
Ja, desværre er dette i korte træk gennemgangen af det foredrag, der kunne have været utroligt informativt at høre i sin fulde udstrækning!

Dernæst stod der Lorier, Figenpapegøjer, Flagermuspapegøjer samt svaleparakitter på programmet. Det var Shaun Wilkinson: "Care and Breeding of Lories and Lorikeets (loriidae), Fig Parrots, Hanging Parrots and Swift Parakeets".
Jeg var efterhånden ved at være noget "mæt" af oplysninger, og Shaun Wilkinson var desværre utroligt monoton at høre på - ikke nogen god kombination!!
Shaun Wilkinson er tidligere kurator for Lory Lore Avian Breeding Center i Sydafrika, der formentlig huser verdens største samling af Lorier og Spidshalede Lorier, fordelt på 56 arter og underarter foruden 5 arter af Figenpapegøjer, 5 arter af Flagermuspapegøjer samt en del ynglepar af Svaleparakitter.
Efter en gennemgang af de føromtalte forskellige arter, fortalte han om hvorledes de nektarædende fugle blev holdt i Lori Lore Avian Breeding Center. Han konstaterede at fuglenes flydende ekskrementer, der sprøjtes på vægge og tråd og deres følsomhed overfor temperatur/klimaforskelle udgjorde en væsentligudfordring i holdet af dem.
I Lory Lore Avian Breeding Center har de nogle store bygninger, der er opført af præfabrikerede elementer og lofter af glasfiber. Bygningerne er delt på midten af en gang og til begge sider er der volierer, der hver er 4 m lange, 1,5 m brede og 1,8 m høje. Luften cirkuleres ved hjælp af ventilatorer og der er installeret et automatisk sprinkleranlæg. Gulvene er af finpudset cement med en betydelig hældning, så der ikke samler sig vand på gulvet. De er dækket af et 5 cm tykt lag af flodsand. Nektarædende fugles ekskrementer danner en skorpe oven på sandet lige under siddepindene, der er let at fjerne dagligt. Væggene i voliererne er af asbestplader (der har en særdeles glat overflade), der dagligt vaskes rene. Et alternativ kunne være fliser eller polycarbonat. Tråden bliver også vasket dagligt.
Bakkerne med foder er monteret på tråden ud mod fronten og er dermed lette at betjene. De er monteret ret højt, da nektarædende fugle føler sig utrygge ved at skulle fouragere i jordhøjde. Skålene er af rustfrit stål og skygge på foderbakken er nødvendig, da lorifoderet ellers hurtigt bliver surt.
Siddepindene i voliererne er af eucalyptus træ, og udskiftes jævnligt. Nogle af fuglene brugte barken fra siddepindene til redemateriale.
ShaunWilkinson fortalte nu meget kort om sit eget fuglehold, og om hvor stor glæde denne gruppe af nektarædende fugle har af vegetation i volieren. Dog er de større lorier noget hårde ved småtræer, hvorimod man med fordel kan have udskiftelige potter med passende træsorter og slyngplanter i voliererne hos Svaleparakitter og Flagermuspapegøjer. Faktisk har flere succesfulde opdrættere gjort den erfaring at f.eks. Blåkronet Flagermuspapegøjer ført yngler med succes, hvis de har frisk/levende vegetation af omtalte art i volieren. De havde f.eks. mini bambus m.fl. som de pillede bladene af og transporterede dem gemt i fjerene op i reden.
Dernæst gennemgik han nektarædende fugles diæt, som jeg vil undlade at komme nærmere ind på, dog kan evt. interesserede henvende sig vedr. en evt. fotokopi af foredraget. Afslutningsvis gennemgik han håndopmadning af disse fugle samt alle problemer forbundet hermed, og gav nogle opskrifter på hjemmelavet foder.

Dagens sidste foredrag var om bevarelse af Araparkitten af Ernest Enkerlin-Hoeflich. Titlen var "Study and Conservation of the Thick-billed and Maroon-fronted parrots in Mexico". Men jeg har valgt at lade være med at skrive noget om det, ikke fordi det ikke var interessant, men fordi det trods alt ikke fangede mig tilstrækkeligt!!

Busserne holdt klar til os, og vi valgte at tage hjem for at dase ved pølen og hvile ud inden den store middag om aftenen.
Kl. 20,30 steg vi på bussen, der kørte os ind til centrum, nede omkring havnen. Der havde byrådet inviteret til "Magic Night". Bordene var runde, med plads 12 mennesker tror jeg, De stod spredt rundt om et kæmpe bassin, og selvom der var 850 mennesker føltes det ikke stort. Der var flere "serverings øer" hvor alle mulige lækre retter stod klar, og HELT tilfældig fik vi placeret os lige ved et!!! DET viste sig at være en klog disposition, da nogle kom til at stå i kø i op til en halv time?. Vi havde valgt at sætte os som de to første ved et bord - og vi fik selskab af en lille flok englændere, så snakken gik hurtigt livligt om alt lige fra papegøjer til jagt, natur og hunde! Senere på aftenen kom Sambadansere dansende mellem bordene, nogle af pigerne havde de mest fantastiske og kæmpe store fjer kostumer på. Hmmmmm der var vist en hel del af de mandlige gæster der godt kunne have tænkt sig at "artsbestemme" dem!!!!
Ved midnatstid gik turen atter hjem, og en lang og begivenhedsrig dag var slut!