if (top.location == self.location || top.location.host != "www.metzger.nu") { top.location.replace('http://www.metzger.nu/index.html?content=menu1/sunconure/fakta/solparakitfakta.html'); } // -->
| Solparakit (Aratinga auricapilla solstitialis) - fakta! | ||
![]() |
Solparakitten hedder Sun Conure på engelsk, idet man i Amerika og England kalder såvel Pyrrhuraer (som vi kalder conurer) og Aratingaer (som vi kalder kilehaleparakitter) - Conurer. Kilehaleparakitter har alle en lang hale, proportionelt som en ara, og man har da også givet dem kælenavnet "mini araer" - ikke at forveksle med Dværgara. Deres væsen minder da på mange måder også om den langt større ara. Solparakitten (og de andre Aratinga og Pyrrhura arter) stammer fra Sydamerika og er en af papegøjeverdenens allersmukkeste fugle med sin helt enestående smukke farvesammensætning Ungdragten er væsentlig mere grøn (som du kan se ved at se billeder af vores Solparakitter som unge andetsteds her på siden). "Skæld-ud-stemmen" er skinger og ensformig, men den bruges mest når der sker noget ud over det normale i dagligdagen. F.eks. når der kommer fremmede, hvorfor man også generelt kalder Aratingaer fugleverdenens vagthunde. Dette gælder naturligvis ikke tamme fugle, der er vant til livet i en familie. |
|
| Deres "hygge-lyde" er hyggelige små knirkelyde! Det er nysgerrige, livlige, intelligente og særdeles charmerende fugle, der med krum hals kaster sig ud i nye udfordringer uden den reserverthed, man ellers ofte møder blandt papegøjer. De bør have masser af udfordringer - også som volierefugle, f.eks. i form af gynger, friske grene og kviste at gnave i, legetøj og god længe på volieren. Solparakitter vejer op til 130 gram og måler 31 cm. I naturen er yngletiden fra december til marts. De er kønsmodne ca. 2 år gamle, ofte allerede fra 1½ års alderen. Deres æg måler 28.5 x 22.8 mm, der lægges 3-4 æg med op til 3 dages mellemrum og rugetiden er 23-24 dage for hvert æg. Ungerne forlader reden mellem 7. og 8. uge og kan gå sammen med forældrene i forholdsvis lang tid. Fuglene overnatter da alle i redekassen, der skal have et redekammer på ca. 18-20 x 18-20 cm. Læs mere om dem under afsnittet om Solparakitter som kæledyr.... |
||