Ser du,
- en aftenstund i overgangen mellem vinter og foråret 1999 kom en altafgørende, skæbnesvanger fax trillende op af faxen. En af mine gode veninder, Marie, ligeledes hundeopdrætter - sendte i al sin enkelhed følgende ordlyd: "Selv papegøjen råber: "Hej moppe", når tornadoen kommer hvirvlende ind." (En mopshvalp købt hos mig, som hun dengang kun havde haft en måneds tid).
Så var det sket,
- nu havde jeg hørt så meget om hendes Grå Jaco - og pludselig, som et lyn fra en klar himmel, vidste jeg bare:
Sådan en må jeg have!!
Jeg var dybt rystet over at have det som jeg havde, det var som om jeg var kommet "hjem" til en verden jeg slet ikke kendte. Og fornuftsbetonet som jeg jo er blevet med årene - kom det som noget af et chok!!
Jeg gik lidt stille med dørene, tænkte faktisk "helt" indtil næste dag, hvor jeg begyndte at kigge i mine kataloger fra diverse leverandører for at finde et passende bur. Jeg ventede dog lidt med at bestille det.
På dette tidspunkt begyndte yderligere fornuftige tanker også at trænge ind i skallen på mig. Fugleforening, er der noget, der hedder. Formanden for Fugleforeningen for Thy og Mors blev kontaktet, der var ikke Rødhalede Grå Jaco unger at få i området i øjeblikket, men jeg syntes at det kunne være godt at være medlem, og tegnede mig som sådan.
Se, det var vel faktisk på det tidspunkt, pengene for alvor begyndte at rulle ud af lommen........
En aftenstund kørte vi af sted for at se "fjerkræet...." fra annoncen, og jeg besluttede at hente ham en uge senere. Buret ankom og blev indrettet. En trækfri, central plads i hjemmet med udsyn fundet. Gøje blev hentet.
Hurtigt konstaterede jeg at gravhundene var overbevist om, at han (ja, det havde vi fået at vide, at HAN var) var en lørdagskylling uden foliebakke.... Deres snuder kunne nå op over glaskanten forneden og selv om de opførte sig pænt, så jeg godt, hvordan de slikkede sig diskret om munden.
Et bord måtte konstrueres, rustfrit stålstel på hjul - i en perfekt højde. Det stod klart næste aften - takket være en god vens hjælp.... jeg har den mest uheldige evne til at misbruge vennerne skamløst
De følgende dage opstod der - nu for begges vedkommende - volieretanker.
Jeg har det jo altså sådan, at jeg ikke rigtig kan holde ud af se fugle - eller andre dyr - i små bure. For at være velafbalanceret, -fungerende og have et værdigt liv må vi alle, om så vi har vinger, 2 eller 4 ben, have plads til at røre os på, lødig kost samt noget meningsfyldt at tage os til.
Og HVIS vi nu skulle finde på at købe en mage, var der åbnet muligheder for et evt. opdræt.
Volieren købte vi hos Randers Volieren og den blev monteret. Den blev 2 x 6 m, fik groft strandsand i den ene ende samt fliser der lå der i forvejen, i resten af volieren. Der blev lavet en 4 m lang læmur mod vest (af eternit) og den inderste del fik et halvtag over. Klatretræet og siddepinde var klar, hvorefter frøken Gøje indtog volieren med alle tegn på velbehag. Og nu har du måske gættet at svaret på kønstesten var kommet tilbage. Han var jo en hun!!!
Den dejlige, søde og noget uselvstændige Gandalf flyttede ind. Gøje optrådte øjeblikkeligt (efter at Gandalf havde været i huset i ca. 15 minutter) som mor for ham og sammenføringen gik fuldstændig uden problemer. Gandalf blev gradvist mere selvstændig, men fandt først relativt sent ud af at pille/nusse Gøje's fjerdragt.
Hun var derimod en "ørn" til at holde hans fjerdragt fin.
Hvem er du? - første møde efter ca. 15 minutter.
Ja, men så må jeg jo made DIG!!
Da jeg så hvor stor fornøjelse Gøje og Gandalf (som forventet) havde af hinanden, kom tanken om en lille "flok" på 4 eller 6 tamme Grå Jacoer snigende ind i mit lille hoved.
Anton blev behandlet vældig pænt den næste tid og jeg lurede på det rigtige tidspunkt at fortælle om min "glædelige" og "fantastisk gode" beslutning ......:-)))
Det gik ikke stille af, men da jeg i oktober var en tur på Sjælland, kørte bilen på vej hjem, helt af sig selv, til Nyborg, og "tilfældigvis" havde jeg en transportkasse med. Og sør'me om den unge han Merlin ikke næsten frivilligt gik ind i den..... Han blev øjeblikkeligt accepteret af de to andre.
Og ja for ikke at gøre historien uendelig, så kom Keera, en lille dejlig sjællandsk frøken til huse i januar.
Der var blevet købt yderligere et stort papegøjebur til køkkenet, for hver dag kom de jo ind i køkkenet fra sidst på eftermiddagen og indtil deres sengetid, det er ved 20 - 21tiden, da papegøjer har brug for min. 9 - 10 timer med ro og mørke. Faktisk har det vist sig at en almindelig årsag til adfærdsforstyrrelser er for lidt søvn, og der er det dejligt at have et "soveværelse" til papegøjen/papegøjerne f.eks. i form af en indevoliere - eller et sovebur i et stille rum.
Dette med at tage dem ind i køkkenet fra sidst på eftermiddagen, gør vi naturligvis stadigvæk. Inden jeg tager dem ud til deres indervoliere leger, træner og hygger vi os i ganske lang tid.
Dette behov meldte sig desværre før jeg havde regnet med. Gøje og Gandalf blev i tiltagende grad en stressfaktor for Merlin. Det gik op og ned, men til sidst skilte vi dem helt ad. For at mindske stressfaktoren byggede vi yderligere en indervoliere, så vi nu havde tre - og de var adskilt med eternit, så øjenkontakt ikke var mulig. Sidst på vinteren blev der opført yderligere to udevolierer, så der kunne være en (foreløbigt) tom voliere mellem de to par. Vi havde således nu 3 volierer, alle 6 m lange, de to 1½ m brede og den midterste 1 m bred.
Det hjalp langt hen ad vejen, men efter yderligere nogen tid viste Merlin atter endda i tiltagende grad tegn på stress. Blot en lyd fra Gøje og Gandalf kunne skræmme ham og ødelægge hele hans dag.
Efter meget svære overvejelser besluttede jeg at skille mig af med Gøje og Gandalf - og det var en virkelig svær beslutning!
Heldigvis fandt jeg er godt og blivende hjem til dem hos en af mine opdrætter venner, og de har det supergodt.
Keera og Merlin blomstrede op allerede efter to dage, og de er begge i dag afslappede og pragtfulde papegøjer, der er mindst lige så tamme og kælne som altid.
Min mand ønskede sig et par Solparakitter - og de kom til huse i sommeren 2001, men dem kan du læse om andetsteds. De nye naboer har det fint - og ignorer stort set hinanden helt. Det er dejligt, for der er ikke noget mere kedeligt end stress i ens dyreflok!
Jeg håber på at kunne få unger af Keera og Merlin i fremtiden. Men mest af alt på, at de forbliver tamme og tillidsfulde og tillader en vis form for deltagelse i pasningen af ungerne. Jeg er sikker på at de vedbliver at være tamme og tillidsfulde uden for ynglesæsonen, men det andet vil vise sig. Jeg ved det i visse tilfælde kan lade sig gøre, og jeg vil gøre mit for at den drøm kommer til at gå i opfyldelse
Se,
- det var historien om hvordan det gik så galt. Det blev det heller ikke noget billigt eventyr, og sikke mange timer min stakkels Anton har lagt i de fugle, hvilket han heller ikke sådan - uden videre, lader gå upåtalt hen, når jeg beder om noget nyt .....
Men jeg regner da med at min veninde Marie der er skyld i alt dette, betaler den regning jeg sender hende en af dagene.
- den lille lap papir forandrede hele mit liv totalt, tak for det Marie....... jeg er dig evigt taknemmelig!!!
Der må have været højere magter blandet ind i denne historie, det er jeg ikke i tvivl om.
Maria Metzger, oktober 2001