Latinsk slægtsnavn Rødhalet: Psittacus erithacus erithacus, Brunhalet: P. e. timneh. Engelske navne: African Grey parrot og Timneh (African) Grey Parrot.
Alle fotos på siden er af den Rødhalde Grå Jaco.
Af disse afrikanske papegøjer er den Rødhalede den mest almindelige. Den Brunhalede er en underart, der er mere fåtallig i fangenskab. Sidstnævnte er lidt mindre i størrelsen, mørkere og den har en rødbrun hale, der virker noget grumset i farven. Desuden har de Brunhalede ikke et sort næb, som de Rødhalede. Deres næb er på midten, på langs af den øverste del af næbbet horn/kødfarvet. Der er ikke den store forskel på deres personlighed, men der er måske en tendens til at den Brunhalede er mere afbalanceret og umiddelbar. Jeg tror dog hovedsageligt at det har med det faktum at gøre at der er flere af de Rødhalede, som de fleste synes er de smukkeste. Desuden at alt for mange vælger netop en Grå Jaco på grund af dens enestående evne til at imitere ord, sætninger og lyde. Derfor ender (også) mange Grå Jacoer i de forkerte hjem, der måske vil have en "talende pyntegenstand" - frem for et rigtigt kæledyr. Netop sådanne fugle udvikler sig nu sjældent til at blive gode talere. Køberne af disse talende pyntegenstande vælger nemlig ofte en skræmt, vildtfanget Jaco på grund af den billige pris. Alt sammen noget, der på forhånd er med til at skabe en såkaldt problemfugl.
Du skal naturligvis vælge en tam, håndopmadet unge, hvis det er en Grå Jaco du ønsker. Alternativt en tam og tillidsfuld voksen.
Selvom en Grå Jaco elsker samvær, er den langt mere selvstændig end f.eks. Kakaduer og Araer. Den kan sagtens klare at der er travle dage ind imellem, uden at det dog betyder at du kan tillade dig at overse den. Grå Jacoer er lige som andre afrikanske papegøjer forholdsvis lydsvage. Selvom de giver deres glæde og velvære fri udblæsning med stemmen, er det aldrig så højt og skingert som f.eks. Amazoner, Kakaduer og Araer.
Jacoer er stilfærdige og følsomme sjæle. De er det stille vand med den dybe grund, som ejeren ikke nødvendigvis helt og fuldstændigt lærer at forstå. De er ikke af natur umiddelbare "happy-go-lucky" typer der buser lige ud med sine sindsstemninger, men minder mere om en nobel engelsk gentleman der holder en kølig og distingveret afstand til mennesker han ikke bryder sig om. De husker som en elefant. Har du blot én gang behandlet en Jaco uretfærdigt eller været hårdhændet overfor den, risikerer du at den ALDRIG glemmer det. Det kan tage lang tid at komme på helt fortrolig fod med den igen.
Det betyder dog imidlertid langt fra at Jacoer skal overbeskyttes. Tværtimod. De skal vænnes til nye ting helst mens de er unge. Ellers kan de blive noget konservative og måske direkte bange for forandringer. Sådanne fugle skal/kan dog med følsom hånd og tålmodighed vænnes til nye ting.
Men hvis du sørger for at den bliver vant til forandringer og mange mennesker får du en sjov og tillidsfuld papegøje i en Grå Jaco. Én der kan lære utroligt mange ting, og den synes det er sjovt. Én, der kan være glad for alle medlemmer og venner af familien.
Den ideelle Grå Jaco ejer er det menneske der respekterer denne særdeles intelligente og samtidigt følsomme papegøje for alt det, den indeholder under det stille vands blanke overflade. For det fortjener den. Det menneske kan til gengæld hver dag glæde sig over samlivet med en utrolig skabning.
I min bog "Tamme papegøjer" kan du læse om køb og valg af papegøje, bure, volierer, fodring, pasning, adfærdsforståelse, kropssprog, træningsbegreber, træning og meget mere.
De fleste ved at hunde skal trænes for at blive velfungerende medlemmer af vores komplekse samfund. Men få tænker over at alle andre måske endda endnu mere intelligente dyr i vor varetægt, skal trænes og have mentale og fysiske udfordringer for at være velfungerende. Papegøjer hører ind under den kategori af intelligente dyr.
De forhold vi kan tilbyde en papegøje i vore hjem ligger milevidt fra hvad der er naturligt for dem. Derfor bør vi træne den i nogle grundlæggende ting så vi, hele familien og papegøjen kan få et godt liv sammen. Et liv, der også er værdigt for papegøjen.
Det piner mig at tænke på alle de papegøjer der lever hele deres liv spærret inde i et lille bur, der end ikke giver mulighed for at flyve. De kommer aldrig ud af buret, og
Ved at rose og belønne det er er rigtigt - frem for at rise det der er forkert, kan man komme meget langt i omgangen med såvel mennesker som dyr!!
Og hvis du ikke har en tam og velfungerende papegøje - så er dette sørgelige aspekt desværre ikke et ualmindeligt syn. Så se at komme i gang - det er sjovt, berigende og kan give både dig selv og din papegøje et endnu bedre liv!!!
I træningen skal du anvende dit kropssprog, øjenkontakt, din stemme og ros i form af et "dygtig", der udtales "dyKtii" sagt med stor entusiasme - da i-lyde er noget der opfattes positivt af stort set alle dyr. I min bog beskriver jeg meget detaljeret alle disse "redskaber" i træningen - og det vil være alt for omfattende at komme ind på her.
Desuden beskriver jeg flere træningsformer og giver mange redskaber til at løse problemer.
De tre vigtigste kommandoer:
Husk at dine ord/kommandoer ikke forstås FØR en adfærd/handling er indlært. Du går en træningsmæssig omvej, hvis du bruger kommandoer FØR adfærden du ønsker er udvist/indlært. Derfor skal du i begyndelsen først bruge kommandoen lige efter rosen/i direkte forbindelse med at du roser papegøjen for at gøre det du ønsker, hvorefter du straks belønner med en godbid. På den måde kan den meget lettere koble en bestemt handling sammen med en kommando.
OP
Det allervigtigste og første du skal lære din papegøje, er OP.
Det er uden sammenligning den vigtigste kommando overhovedet, og nøglen til enhver evt. fremtidig problemløsning.
OP betyder her ikke retningen op - men op på hånden, armen eller en pind du holder i hånden.
Det er det ord du skal anvende når du vil have den på hånden/pinden. Glem altså alt om at gribe om fuglen med hånden eller hænderne.
Når OP er lært kan du ALTID få fat i din papegøje, uanset hvor den er havnet. FORDI den har tillid til din hånd, ikke kun som en sikker "pind", men også som en redning. Du skal dog dagligt holde det ved lige, da det er en god måde at holde fast i at der er nogle regler, der skal overholdes.
Muligvis vil papegøjen prøve dig af når den bliver lidt ældre. Men derom senere.
Du sætter din hånd på højkant, med håndryggen mod papegøjen og tomlen trykket ind mod håndfladen. Hånden skal helt hen, så den med lethed kan træde over på den. Hvis papegøjen sidder på en flade som f.eks. et bord, fører du en flad hånd hen mod den. Stiger den ikke med det samme over på hånden, kan du forsøgsvis skubbe forsigtigt og blidt ind imod dens ben lige over tæerne, eller lige der hvor ben og brystkasse mødes, men den skal naturligvis have plads til at løfte en fod. Når papegøjen sætter den første fod over på din hånd roser du den, og hvis den næste fod ikke kommer straks efter, kan du løfte hånden lidt opad, alt imens du forsigtigt holder tomlen ind over dens tæer. Når begge fødder er oppe roser du, og siger samtidigt OP (altså dyygtiig/OP) - lige i det øjeblik hvor papegøjens fod griber om hånden, og belønner med en godbid. Du skal naturligvis på alle måder vise hvor dygtig du synes den er. Hvis det drejer sig om en voksen papegøje der aldrig har lært denne kommando, skal der lidt mere tålmodighed til.
Større papegøjer foretrækker måske en flad håndryg eller arm at træde op på, mens unger/mindre og mellemstore papegøjer har bedre greb om dine fingre.
Når OP først er indlært, er det naturligvis ikke nødvendigt at gentage OP hver eneste gang du ønsker fuglen op på hånden. Din håndbevægelse vil vise den hvad du mener. Den vil helt af sig selv løfte foden op for at kunne stige op, når den ser din hånd komme hen mod den. Men hvis den ikke selv løfter foden bruges OP naturligvis, og du må i en periode igen træne ved hjælp af såvel ord som bevægelse.
Du bør også træne OP på en pind, der kan være en naturgren eller en almindelig siddepind fra et bur. Det kan være praktisk hvis der mod forventning opstår problemer senere, idet du altid bør bruge en pind, hvis papegøjen vil nappe efter dine fingre. Hvis den er bange for pinden, skal den naturligvis først vænne sig til den.
Ned betyder ikke retningen ned, men AF hånden. Når du vil have din papegøje af hånden igen - det være sig på et bord eller på en pind, sætter du hånden enten helt ned til bordkanten eller til pinden. Når den stiger ned roser du og siger samtidigt ned, altså: Dyygtiig/ned med glad stemme og belønner med en godbid. Du kan evt. kæntre hånden bare en lille smule, så det bliver naturligt for den at stige af hånden - over på pinden, men hold gerne hånden så papegøjen stiger op på pinden. Det er nemlig lidt lettere for den at stige opad end nedad. Men husk at det alligevel hedder NED i denne sammenhæng. Hvis du vil have den til at stige over på en pind, kan du forsigtigt lade pinden presse/berøre fuglens ben, men husk at den skal have plads til at kunne stige over på pinden.
Hver gang papegøjen gør noget uønsket, bruger du ordet NEJ eller måske A-A. Men anvend det samme ord hver gang.
NEJ skal siges med et bestemt tonefald. Hele dit kropssprog og dit ansigtsudtryk skal vise at DET her er noget, der IKKE kan diskuteres fordi du mener hvad du siger. Du må ikke være ophidset eller ude af flippen - du skal være i ro og balance.
Altså er det ikke et skingrende højt neeeiiiiiiijjj, for det er nemlig drama belønning. Ejheller en lang reprimande: nej-det-må-du-ikke-nu-er-du-da-ikke-sød. Det får papegøjen ingenting ud af.
Den skal naturligvis først lære hvad ordet betyder. Hver gang den gnaver i noget den ikke må, flyver hen hvor den ikke må være eller lignende, bruger du altså ordet NEJ. Det siges samtidigt med at du fjerner fuglen fra sit forehavende. På den måde kan du nemlig rose den, og se glad ud når den nu sidder på et tilladt sted eller gør noget rigtigt. Rosen skal falde med det samme, i præcis samme øjeblik det uønskede ophører. Husk din glade stemme.
Hvis den er i gang med at gnave i noget ikke tilladt på dig f.eks. briller, øreringe eller knapper siger du nej, får papegøjen op på din hånd og sætter den et andet sted hen. Den lærer snart at dens tilladelse til at sidde på dig inddrages øjeblikkeligt den gnaver i noget.
Anvend IKKE nej, hvis du ikke har tid til at følge op på det. I modsat fald sender du tvetydige signaler.
Træn ALDRIG hvis du selv er træt, irriteret og stresset, men heller ikke hvis papegøjen er træt og uoplagt!!!
Rosen skal falde PRÆCIS i det øjeblik den ønskede handling udføres!
Godbidder skal være SMÅ, så de er hurtigt spist - så kan træningen fortsætte uden brud i koncentrationen. Nedsat koncentration betyder nedsat indlæringsevne - og dermed dårlige træningsresultater.
Det at papegøjen lærer "kunster" kan synes unødigt, men det er faktisk en glimrende indgangsvinkel til det at LÆRE i det hele taget. Hver gang den lærer noget, bliver den belønnet - og lærer dermed hurtigere at der er forskel på at gøre ønskede og uønskede ting!
Gør træning til noget sjovt i hverdagen
- GOD TRÆNING!