1. Indledning
Denne artikel er bygget på mine egne erfaringer, og på nogle punkter afviger de fra den normale "sandhed" Erfaringerne bygger på opmadningen af 16 Rødhovedet/Fishers Dværgpapegøjer, en Sodbrunhovedet Dværgpapegøje, 15 Lessons Spurvepapegøjer og 5 Citronparakitter.

For nu at lyde rigtig amerikansk, så er det på eget ansvar, hvis i bruger oplysningerne herfra og noget går galt.

Når det er sagt, så håber jeg at andre får lyst til at springe ud i et projekt som håndopmadning af de små papegøjer. Og jeg vil meget gerne høre om andres erfaringer.

De forskellige arter af Dværg- og Spurvepapegøjer er vidt forskellige af væsen og det viser sig allerede meget tidligt. Fishers Dværgpapegøjer er meget vanskeligere at have med at gøre end f.eks. Sodbrunhovedet og Rosenhovedet. De er mere sig selv, og vil selv bestemme. De er lidt deres egen lige som en kat -- selvom de er tamme, så kan man ikke bestemme over dem. Rosenhovedet og Sodbrunhovedet er mere kontaktsøgende og blide af væsen, så de er langt nemmere at have med at gøre. Lessons Spurvepapegøje er lidt som Sodbrunhovedet og de kan som små være glimrende venner, som dette billede taget gennem tremmerne viser.

2. Foder
Jeg har benyttet håndopmadnings-foder af følgende fabrikater: Hagen, Zupreem og Nutribird. Sidstnævnte har jeg prøvet i den udgave der indeholder mindre fedt og som sædvanligvis anbefales til de mindre papegøjearter, men det har jeg dårlige erfaringer med. Ungernes tilvækst er meget lille og de kommer hurtigt til at virke benede. Den fungerer den "fede" udgave der normalt bruges til Ara'er langt bedre og ungerne udvikler sig mere naturligt. De er mere livlige og åbne for kontakt, og de tager på og udvikler muskulatur som de unger der passes af deres forældre.

Hagen er det jeg har brugt mest og har gode erfaringer med. Det har et protein/fedt indhold på 22/11 det kan være lidt svært at røre ud uden at det klumper, men med lidt øvelse går det. Ungerne er også ligeglade med lidt småklumper, fra de er omkring 3 uger.

Zupreem har jeg prøvet i både Embrace og Embrace Plus udgaven. Forskellen er protein/fedt forholdet. Embrace ligger på 22% protein og 9% fedt. Embrace Plus er på 19% protein og 13% fedt. Begge typer er utroligt nemme at røre ud, og ungerne virker glade nok for det og de vokser som de skal.

I skrivende stund vil jeg anbefale Zupreem. Det er så nemt at røre ud, og man kan have en smule mere tørstof i blandingen. Det gør også at klatterne ikke er så vandige og vigtigst af alt, så holder det længere i kroen, så man kan have længere intervaller mellem fodringerne. Pas dog på med at gøre det alt for tykt, for så kan de gå hen og give problemer med at kroen går istå. 2,25 - 2,5 dele vand til en del foder virker rimeligt godt. Foderet skal være så tyndt at det løber sammen igen, når man rører i det, men ikke så tyndt at der lægger sig et lag vand oven på det, når det får lov at ligge urørt lidt.

Jeg putter også en lille teskefuld babyæblemos i blandingen. Det er med til at forhindre udviklingen af svamp i kroen og har desuden en god effekt på fordøjelsen. Men det skal være til babyer og det bør købes i Danmark. Grunden er simpelthen at vi herhjemme har forbud mod tilsætning af konserveringsmidler og sødestoffer til babymad. Køber man det i f.eks. Tyskland er det oftest tilsat konserveringsmidler og kunstige sødestoffer.

Og så lige et ord om temperatur. Foderet indeholder vitaminer og ved flere fabrikater er der tilsat mælkesyrebakterier, der er gavnlige for tarmfloraen. Bruger man for varmt vand ødelægger man vitaminerne og dræber de gode bakterier. Jeg bruger vand der er ca. 50 °C varmt, hvilket er lidt varmere en den temperatur foderet skal serveres ved.

3. Fodring
Jeg bruger altid engangssprøjter til at fodre med. Men det må ikke opfattes som om jeg bruger sonder til at fodre med. Jeg lægger altså IKKE sprøjten ned i fuglens spiserør. Jeg afleverer bare maden i næbbet på samme måde som forældrene gør, når de fodrer.

Foderets temperatur er meget vigtig. Er det for koldt vil de ikke have det, og er det for varmt risikerer man at skolde ungens spiserør og kro. Normalt siger man, at temperaturen maksimalt må være 39 °C. På posen med Zuprem står der 110 °F (Fahrenheit) som er lig 43 °C. Det er efter mine erfaringer en mere passende temperatur for de små fugle. Især med de Rødhovede Dværgpapegøjer vil man opleve at temperauren skal ligge over de 40-42 °C. Ellers vil de simpelthen ikke have det. Man skal så også lige tage i betragtning at foderet hurtigt afkøles, når det er i sprøjten, så selvom det er 43 °C når man suger det op, så er det efter få sekunder sandsynligvis allerede faldet til under 40 °C

For at holder temperaturen konstant under fodringen bruger jeg et hjemmekonstrueret apparat, som er lavet at et gammelt AEG-strygejern, 2 stumper brædder og to skruer. Brædderne er skruet sammen om håndtaget på strygejernet, så det kan stå med strygesålen opad, og fungere som varmeplade. Ovenpå apparatet har jeg en stor foderskål af stål med vand i, og inden i den er en lille foderskål ophængt i den medfølgende holder. På denne måde er foderet anbragt i vandbad og temperaturen kan holdes nogenlunde konstant i længere tid.

Med hensyn til blandingen af foderet, så er man nødt til at bruge en noget tyndere blanding end der normalt er foreskrevet. Det er jo heller ikke så mystisk endda, for en 10 dage gammel dværgpapegøjeunge er jo ikke større end en nyklægget Ara unge. Derfor er mit udgangspunkt det blandingsforhold der på posen er foreskrevet til nyklæggede unger. Med Hagen har jeg størst succes med en del foder til tre dele vand. Med tiden lærer man at blande på fornemmelsen, så man rammer en konsistens der passer.

Normalt tager jeg unger fra når de er ca. 14 dage. Dvs. de har fået øjne og er bevidste om at nu foregår der noget anderledes. Derfor kan den første fodring godt være lidt vanskelig. Men i langt de fleste tilfælde vil ungen åbne næbbet, hvis man lægger en dråbe varmt foder på siden af næbbet, og man kan så give den lidt mere ind i næbbet. Det er vigtigt ikke at forcere for meget. Hvis temperaturen er korrekt, lærer de det hurtigt, og de kan spise indholdet af en 2 ml sprøjte forbløffende hurtigt. Specielt de Rødhovede dværgpapegøjer er lynspisere. En 14 dage gammel unge kan spise 2 ml på 5 sekunder, og bliver "sur" og tigger, hvis det går langsommere !!! Sodbrunhovedet Dværgpapegøje og Lessons Spurvepapegøje vil gerne have små pauser til at få sunket maden.

De første dage spiser de ca. 2-3 ml pr gang og de stiger til 6-10 ml ved 4 ugers alderen. Så aftager det igen. De spiser heller ikke lige meget hver gang. Normalt spiser de ikke så meget om morgenen og sent på aftenen og mest sidst på eftermiddagen og først på aftenen. I starten fodrer jeg 6 gange om dagen fordelt mellem 6 morgen og 22.30 om aften. I 3 ugers alderen tager jeg en fodring ud, og øger intervallet mellem fodringerne. 4 uger gamle tager jeg endnu en fodring ud, og derefter bliver det afpasset efter behov.

Det er vigtigt at deres kro tømmes helt en gang i døgnet, da de ellers kan udvikle sygdom (sur kro). Derfor lader jeg dem have den pause om natten, uanset om de vågner og tigger i løbet af natten. Jeg får altid dårlig samvittighed, når jeg hører at de tigger om natten, men jeg tør ikke løbe risikoen for at de får sur kro.

Efter fodringen er det vigtigt at få ungerne tørret rene for foderrester. Får det lov at tørre på ungerne bliver det hårdt som beton, og umuligt at få af. Senere, når de har udviklet fjer, er det knapt så kritisk fordi fjerene skyer foderet og ungerne selv renser fjer på sig selv og hinanden. Men det værste skal man altid tørre af, uanset om ungen protesterer eller ej ..... og det gør den. Jeg bruger minikøkkenrulle - bedre kendt som toiletpapir. Hiv nogle stykker af inden du går i gang. Det er utoligt meget nemmere at have med at gøre end de store køkkenrulleark.

4. Afvænning
Det sker egentlig lidt af sig selv. Allerede når ungene er ca 3 uger gamle begynder de at futte rundt i kassen og undersøge alting. Der putter jeg nogle Zupreem pellets til Dværgpapegøjer ned til dem, og de begynder straks at pille i dem. Allerede i den alder kan de faktisk godt få dem spist, men ikke nok til at det kan dække deres fødebehov. Når de begynder at søge ud af kassen, er der i buret en skål med pellets og en skål med dværgpapegøjeblanding. Frøene bliver - som ved alle papegøjer - et hit, men pellets bliver ved med at være en del af kosten. Senere bliver jeg mere "barsk" og skruer mængden af frø ned. I buret er også en vandautomat af den type der bliver brugt til gnavere, og jeg har endnu ikke haft en unge der ikke har lært at drikke af sådan en. Et badekar lærer de også hurtigt af bruge. De ligner druknede mus, men syntes at nyde vandpjaskeriet. De bader som regel lige inden de kan flyve.

Når de begynder at flyve er det noget vanskelige at fodre. Man skal hente dem alverdens mærkelige steder .... persienner, potteplanter, lysekronen, ens hår, nede i krukker der står på øverste hylde osv. osv. ......

Hvornår man skal holde helt op med at fodre er lidt en fornemmelsessag. De vil gerne smage lidt på sprøjten meget længe, men når de er 8-10 uger tager de som regel så lidt at man kan holde med at give dem. Jeg har sjældent oplevet at de efter 10 ugers skaber sig ved normal fodringstid, men sprøjten kan de stadig huske efter et år og skal lige smage lidt !

5. "rede" - lys - varme
Alle mine unger er taget fra som 10 dage gamle eller ældre. Det betyder at de ikke har det samme behov for at blive varmet som de helt små unger. Jeg må tilstå at jeg altid har forladt mig på fornemmelsen. Jeg bruger nogle alm. undulatkasser af krydsfiner. De bliver foret med avispapir, og inderst lægger jeg en alm. vaskeklud. (Jeg har prøvet med papir og køkkenrulle, men det bliver for hurtigt snasket) Jeg sørger for at redehullet ikke bliver dækket. To gange i døgnet skifter jeg kasse. Aviserne ryger ud, kluden til vask og kassen bliver tørret af og sat til tørring.

Foran redehullet er fastgjort et stykke trådgitter, så ungerne ikke kan løbe hjemmefra. Det er vigtigt at sikre sig mod det. De skal ikke være mere end 6-8 dage, før nogle af dem begynder at stikke rumpen ud af hullet, når de skal klatte. Jeg har prøvet at komme ud på badeværelset om natten og finde en unge ude på natte sjov (Hvis naboerne havde kigget havde de troet jeg var tosset -- på vej ned i værkstedet, klokken halv tre om natten iført badesandaler og badekåbe -- for at hente en stump parakittråd ) Jeg lader nemlig ungerne stå på badeværelsesgulvet om natten de første par uger. Der sørger gulvvarmen for at de ligger lunt. Senere - når de har fået de fleste af deres fjer - bliver det for varmt for dem.

Når de ikke transporteres tager jeg låget af kassen og bruger istedet en vaskeklud eller to som "låg" Det tillader bedre kassen at ånde. Hvis jeg lader trælåget sidde på, bliver der hurtigt meget fugtigt i kassen.
I starten står kassen på bunden af deres bur i dagtimerne, men når de begynder at flyve hænger jeg den op, da den ellers hurtigt bliver brugt som toilet.
Bundmaterialet i buret er aviser. I buret er der også ophængt grene - mere herom i næste afsnit.

Det med temperaturen i kassen er lidt en fornemmelsessag. De helt nyklækkede unger skal - efter de oplysninger jeg kan finde - helst ligge ved ca. 30 grader. I starten udvikler de naturligvis ikke så meget varme, men når de bliver ca 2 uger gamle udvikler de en masse varme og kan faktisk selv varme kassen op, hvis de ligger nogle stykker sammen.

6. Legetøj
Her er det bare med at bruge fantasien. Og de må gerne lege med maden !!!! De får, som allerede omtalt, lov at lege med pellets ret tidligt. Senere kommer frøene til. Alt andet spiseligt er også tilladt. Det er nu de skal ud og smage på verden, så de lærer hurtigt, hvad der smager godt. Et par strå eller stroppen på vaskekluden er også gode at pille og "fifle" med. Et stykke kattelegetøj i plastik med en klokke i er et sikkert hit, som de gerne leger med - også når de bliver voksne. Grene med forskellige tykkelser er absolut et gode for træningen af fødderne. Der skal gerne være en i nærheden af redehullet og da de ikke flyver så godt i starten har jeg altid en der hænger på skrå ned til bunden af buret, så de kan klatre op ad den. Jeg bruger også at lave nogle papegøjeringe af sisalreb. De er populære at lege i, og er helt sikkert et must for balancetræningen.

7.Gøjepasning
Nu er det jo de færreste mennesker der kan klare at blive hjemme i 4-5 uger, så man må tilpasse sig så godt som muligt. Når først ungerne har lært at spise er det ikke så svært for en evt. gøjepasser at fodre dem. De skal nok fortælle, hvad det går ud på. Så er gøjepasser med som observatør ved en fodring og evt. selv prøver at fodre en unge eller to, så kan man roligt overlade det til vedkommende. Skal man en tur i biografen, så den sidste aftenfodring er umulig at nå hjem til, så sker der heller ikke noget ved at der går et par timer mere inden de får. Foder dem, når du kommer hjem, og start fodringen som vanligt, om morgenen. Hvis man er bange for at kroen ikke bliver helt tom, så sørg for at der er mindst seks timer mellem sidste aften fodring og første morgen fodring. Skulle det ske at kroen ikke tømmes helt en enkelt nat, så tvivler jeg på, at det vil have nogle konsekvenser.

Endelig er der jo nogle gøjer der er ude på arbejdsmarkedet .... alle mine håndopmadede unger har prøvet at være med på arbejde ! Det har den fordel at de lærer at se mange forskellige mennesker uden at det er farligt. Det har faktisk aldrig givet de store problemer, men en masse kontakt, fordi en masse mennesker ikke kan lade være med at syntes at det er sjovt og sødt - selvom det også er temmelig besynderligt :)

8. dag ét unger
Her har jeg ikke de store erfaringer at støtte mig til, men har kun taget det med, hvis nogle skulle komme i den situation at de bliver nødt til at fodre en meget lille unge.

De første 14 dage skal men regne med at tilføre kassen varme, så den holder en temperatur på ca 30 °C.

Fodringen skal være hver 1½ - 2 timer den første uge. Nogle siger døgnet rundt - andre fra 6 morgen til 24. Atter andre foreskriver hver time eller mindre. Der er med andre ord ikke andet at gøre end at holder øje med ungens kro, og notere sig, hvor hurtigt den tømmes !
Personligt ville jeg ikke fodre om natten, hvis ikke jeg er sikker på at ungens kro er helt tom. En unge der, i den alder, får fordøjelsesforstyrrelser pga. f.eks. sur kro er næppe til at redde.

Den næste uge kan antallet af fodringer i døgnet skæres lidt ned. Igen er det væsentlig at kigge på ungens kro !

Foderet skal være tyndere de første dage. Dels for at gøre det lettere for ungen at få det ned, men deres væskebehov er også meget stort. Mange giver dem en dråbe vand lige før de fodrer, for at sikre sig at ungen får vand nok. Et bud på foderets blandingsforhold er 1 del foder til 5-6 dele vand de første 2-3 dage, og så gradvist skrue mængden af vand ned til 3 dele ved dag 10. Det er det man oftest ser anbefalet. Men det kommer selvfølgelig an på foderet. Der er ikke megen ide i at blande en masse vand i, hvis det bare medfører at foderet skiller, så der er blankt vand oven på en smule foder i bunden af skålen.

9. Ak ja, den kærlighed

Sidst men ikke mindst, så er det vigtigt ikke kun at fodre de små kræ. Det er mindst lige så vigtigt at lære dem at være i nærkontakt. Det kan jo heller ikke undre, når man ser hvor meget de voksne bruger af tid på hinanden. Det behov for kontakt og tryghed har de selvfølgelig allerede fra små, og også før de åbner deres øjne !! Når vi håndopmader påtager vi os forældrerollen, og det er ikke kun at stoppe mad i gabet på dem !! Det er også os, der bør lære dem at bade. Har man først engang mærket effekten på ungens fjerdragt af et bad, så springer man det aldrig over !!! Og i aldreren, hvor de skal til at flyve er det utroligt nemt. Lidt vand i en flad skål, så kommer resten næsten af sig selv.

Lidt firkantet sagt, så får maden dem til at overleve, men det er kontakten med mennesker der gør dem tamme