Fodring af papegøjer
Gode spisevaner skal læres mens papegøjen er ung.
Variation og alsidighed er nøgleordet.
Der er nemlig få der kan blive så konservative hvad spisevaner angår, som papegøjer. De kan hurtigt vænne sig til udelukkende at spise en fuldstændig utilstrækkelig kost bestående af f.eks. solsikke og jordnødder. Begge dele indeholder megen fedt, og det svarer til at et menneske lever af pomfritter og pølser hver dag. Den og vi bliver fede af en sådan kost og får let mangelsygdomme.
Voksne papegøjer der allerede har fået dårlige spisevaner, KAN vænnes til en sundere kost. Men det kan tage meget lang tid, og kræver megen tålmodighed.
Derfor er det af allerstørste vigtighed at du starter ud med en rigtig, sund og god ernæring, så din papegøje forbliver sund og rask.
Tilbyd den så meget forskelligt indenfor de nedennævnte fødegrupper, som muligt. Væn den til at mad kan have alle mulige former og farver.
En papegøjes aktivitetsniveau er afgørende for, hvordan den skal fodres. Aktive fugle der kommer ud og flyver i en voliere, fugle der også er ude når det er køligt eller måske koldt, forbrænder mere end den fugl, der kun flyver lidt rundt i hjemmet.

Hvordan bedømmer jeg, om min papegøje er i en passende foderstand?
Ved at veje din papegøje jævnligt f.eks. hver uge, kan du holde øje med dens vægt. Skriv hver gang dato og vægt ned i et lille hæfte. Vej den altid på det samme tidspunkt af dagen. Der er f.eks. stor forskel på vægten før og efter et måltid eller den store klat, den kommer af med om morgenen - "morgenbomben". Bliv ikke forskrækket over at ungen der lige er blevet færdig med håndopmadningsfasen, taber sig. Det er helt normalt. Det er ligeledes normalt for en fugl på størrelse med en Grå Jaco, at vægten svinger plus/minus 20-40 gram. Ethvert vægttab bør dog opfølges af hyppigere vejninger, helst hver dag, så du kan vurdere om fuglen er syg. Bliver fuglen ved med at tabe sig er der noget galt, og dyrlægehjælp bør søges omgående. Hold desuden altid øje med fuglens almene velbefindende, appetit, afføring og lyst til at lege. Enhver forandring kan betyde sygdom.
Væn dig også til at føle på papegøjens brystben. Det skal kunne føles som en køl der stikker et par millimeter frem, midt mellem de store brystmuskler. Kan du ikke føle den eller kun svagt ane den, så er det blevet tid til en slankekur!! Skær især ned på fede frø og nødder og giv i en periode flere grøntsager.
Hvis fuglen føles spidsbrystet, er den alt for mager, og der er en stor risiko for at den er syg.

Giv IKKE din papegøje:
Avocado, chokolade (især mørk), kaffe, og alkohol. De to først nævnte er dødelige for fugle, selv i relativt små mængder, og de to andre er særdeles sundhedsskadelige.

Specielle ernæringsbehov
Visse papegøjer som f.eks. Lorier, har et anderledes ernæringsbehov, end den nedenstående kostplan. De har behov for et stort udvalg af frugter samt såkaldt "Lory-nektar".
Det er altid en rigtig god ide at forhøre sig om hvorvidt den papegøje du vælger, kræver specielle ernæringsmæssige hensyn.
Ynglende fugle har brug for en mere proteinrig kost, og de skal naturligvis have tilbudt rigelige mængder foder.

Kostplan
En fornuftig kostplan for papegøjer, kan f.eks. bestå af ca:
20 - 40 % frø (gerne/helst spiret)
30 - 40 % grøntsager og frugt
15 % usødede korn -produkter
10 % animalsk protein af høj kvalitet
10 % nødder

men kostplanen kan f.eks. også se sådan ud:
40 % pellets
30 % frø, nødder og kornprodukter
30 % grøntsager og frugt
samt en smule animalsk protein.
Efterfølgende kan du finde en gennemgang af de forskellige grupper.

Frø
Du kan købe færdige frøblandinger der passer netop til din papegøje, men det er ikke altid den bedste løsning. Det er en god ide at købe frø et sted, hvor forhandleren regelmæssigt får ny forsyning. Han kan som regel også tilbyde dig et udvalg af ublandede frø, så du selv kan sammensætte en spire-/frøblanding.
Nogle papegøjearter som f.eks. amazoner og kakaduer har lettere ved at blive fede, end andre f.eks. Grå Jaco og Araer. En standard papegøjeblanding passer derfor ikke til alle arter, og en fagmand kan rådgive dig på bedste vis.
HUSK at frø der købes i løs vægt, ikke bør være opbevaret i samme lokale som fugle, da du ellers risikerer at få diverse former for luftbåren smitte med hjem. Specielt hvis frøet købes i en dyrehandel, hvor udskiftningen af fugle er hyppig.
Frø skal opbevares tørt og køligt. Dårligt opbevarede (eller gamle) frø bliver harske, kan mugne, eller der kan gå div. insekter i dem. Sådanne frø bør du kassere med hård hånd.
Hvis du har plads i din fryser, kan du fint opbevare frø i den, så du løbende kan tage passende portioner op.

Spiring af frø
Spirede frø indeholder langt mindre fedt og langt flere vitaminer end tørre frø. Udfra spiringsprocenten kan du bedømme, hvor friske frøene er. Gode, korrekt behandlede, friske frø har en spiringsprocent på ca. 90. Ikke alle frøsorter spirer lige hurtigt, så det er en fordel at sammensætte en spireblanding af frøtyper, der er nogenlunde lige hurtige til at spire.
Men for at du med ro i sindet kan give spiret frø til din papegøje er der visse hygiejnemæssige hensyn at tage.
Redskaberne/spirebakkerne skal holdes pinligt rene, og spirerne skal skylles adskillige gange i løbet af spiringen, idet der da ellers let opstår mug, der er livsfarligt for din papegøje.
Jeg anvender selv nogle spirebakker der hedder "Bergs Bio-Salad", og de kan købes i helsekostforretninger. Et sæt består af en bund og to spirebakker samt en top med lufthuller i. Men har du mange fugle, kan det være en fordel at anvende skåle og et dørslag af plastik.
Du starter med grundigt at skylle den portion frø der skal spires, fjern evt. urenheder. Bunden af spiresættet kan anvendes til iblødsætningen, der bør vare mellem 8 og 12 timer. Hvis du vil sikre dig imod mugdannelse kan du købe et produkt der hedder Citridal, der forhandles af Matas og helsekostforretninger. Det er en grapefrugtkerne ekstrakt, der har mange gode og desinficerende egenskaber. Anvend blot en enkelt dråbe i bunden af den skål du vil bruge til iblødsætningen. Bemærk at denne dråbe er meget tung og SKAL opløses i vandet for at virke. Derfor plejer jeg først at dryppe dråben i skålen, dernæst lader jeg vandstrålen fra vandhanen ramme den, hvorved dråben opløses og fordeler sig i vandet.
Efter iblødsætningen skyller du frøene grundigt. Lad vandet skylle godt ned over frøene, og få dem alle med. Når du synes du har skyllet længe nok, så giv dem lige lidt ekstra skylning. Sæt frøene i bakken til afdryping (på skrå) mens du vasker bunden rigtig grundigt. Det fedtede lag skal også være væk i hjørnerne. Tør bunden, sæt bakken med spirerne ovenpå, og sæt det tilhørende låg øverst. Gentag meget gerne skylningen af spirerne i koldt/lunkent vand flere gange om dagen, men gør det mindst én gang.
Efter 1 - 1½ døgn er spirerne netop begyndt at bryde igennem. Nu er de klar og ernæringsmæssigt allerbedst. Skyl dem atter særdeles grundigt for (mindst) tredje gang, og lad dem dryppe godt af inden servering.
Hold din spire produktion i gang, så du kan give din papegøje friske spirer hver dag. D.v.s. at du dagligt sætter frø i blød, har en bakke til spiring og har én bakke med spirer klar til servering.
Hvis du køber to spirebakke sæt, kan du lade det ene stå og tørre godt igennem efter grundig vask.

Opblødt frø
Som et alternativt til spiret frø kan du vælge at servere opblødt frø. Lad dem ligge i blød natten (eller dagen) over, men husk at skylle dem grundigt før iblødsætningen og inden serveringen. Brug gerne Citridal i vandet, som beskrevet under spiring af frø. Næringsmæssigt opnår de ikke det samme som spiret frø, men du undgår risikoen for mugdannelse.

Frugt og grøntsager
Der findes inden for begge kategorier mange slags, der er mere eller mindre værdifulde hvad ernæring angår.
Blandt de ting du skal tilbyde din papegøje jævnligt hører:
Broccoli og/eller gulerødder, bør findes i den daglige portion. Desuden tilbydes alt efter årstid og tilgængelighed: Rosenkål, spinat, chili (frisk eller tørret), peberfrugt, ærter, bønner, majs, (div. frosne grøntsagsblandinger kan fint anvendes), rønnebær, hyben, banan, citrusfrugter, kiwi, mango, papaya, brombær, hyldebær, blade og blomster fra mælkebøtte, frøstande fra vilde græsser osv.
Desforuden er der en del andre ting der ikke har den store næringsværdi, fordi de indeholder meget vand, men som fint kan gives i mindre mængder: Æble, pære, vindruer, salat, agurk, de røde, bløde og søde kerner fra granatæblet (som papegøjer ELSKER, og det er mine papegøjers absolutte livret), jordbær, mirabeller, m.v.
Hvis du ellers tilbyder din papegøje sund og god mad, f.eks. en pelletbaseret menu, sker der naturligvis intet ved at forkæle den lidt ekstra med nogle af favoritterne ind i mellem. Og mange af de bløde og søde frugter er glimrende at gemme vitaminpulver i!!

Tørret frugt
Der kan købes mange former for tørret frugt, og disse kan sagtens tilbydes som alternativ eller supplement. Men de friske samt optøede dybfrosne har en større næringsværdi.

Tilberedning af frugt og grøntsager inden servering
Al frisk frugt og grønt skal vaskes meget omhyggeligt, især hvis det ikke er økologisk. Brug lunkent vand og en god grøntsagsbørste, eller skræl skallen af.
For at undgå smitte fra andre fødevarer (f.eks. salmonella,) er det en god ide at have et skærebræt, som kun anvendes til papegøjens mad. Det skal holdes pinligt rent.
Du kan anvende såvel rå som kogte grøntsager. Men de rå har det bedste indhold af vitaminer.
Frugt skal være godt moden, da umoden frugt kan give mavekneb. Umoden frugt har heller ikke den samme gode smag.
Grøntsager og frugt skæres i små, passende tern, afhængig af din papegøjes størrelse.
Husk at kassere alt, der er muggent.
Tilbyd dog gerne hele gulerødder, majskolber og div. frugt for underholdningens skyld.

Fra køleskab, fryser eller kogeplade
Husk altid at det du tilbyder din papegøje skal være grundigt optøet, og at det ikke må være køleskabskoldt. Maden skal have stuetemperatur.
Vær også opmærksom på alle kogte ting eller f.eks. en omelet, skal afkøles. Mærk grundigt efter at det ikke er varmt inde i midten, for en brændt kro kan byde på alvorlige problemer.

Kornprodukter
Til denne gruppe hører usødede morgenmads produkter som f.eks. cornflakes og müsli, brød (f.eks. sprød flutes, gerne i store stykker), pasta (behøver ikke være kogt), kogt ris, "fuglesandkage", osv.

Animalsk protein af høj kvalitet
Magert, tilberedt kød, som f.eks. kylling og kalkun, mager ost, yoghurt, tørfoder til hunde, hårdkogt æg med skal, samt omelet (der er god at blande vitamin pulver i), indeholder animalsk protein af høj kvalitet. Undgå sødmælksprodukter altså f.eks. mælk, da papegøjen ikke kan nedbryde lactosen heri. Det kan derfor let give diarré. Desuden elsker papegøjer at spise marv fra ben. Lårbensknogler fra den tilberedte kylling er den rene delikatesse.
Behovet for denne type protein er størst hos ynglende fugle eller meget aktive fugle.

Nødder
Vær opmærksom på faren ved jordnødder med skal. De kan indeholde svampesporer der kan påføre fugle Aspergillose - en alvorlig sygdom der rammer de nedre dele af luftvejene. Men ellers kan du tilbyde alle former for nødder med eller uden skal.

Vitamin-, mineral- og kalktilskud
Det er svært at dosere et vitamintilskud i flydende form, da papegøjer ikke drikker så meget (de får væske fra frugt og grønt). Desuden giver vitaminerne hurtigt en god grobund for baketerievækst i vandet.
Derfor anbefaler jeg er godt vitaminpræparat i pulverform, men det bør overholde nogle bestemte kriterier. Indholdet af vitamin A skal være ca. 10 gange større end vitamin D-3. Det skal indeholde Folinsyre, vitamin E og Selen i de rette mængder. Calcium/fosfor forholdet skal ligge mellem 1½:1 og 2½:1. Desuden er det en fordel at det ikke lugter eller smager af noget.
Pulveret kan blot drysses ud over frugt, grønt eller spirer. Det kan også blandes i en lille bid omelet eller lignende. Fordel fuglens ugedosis over alle ugens dage.
HUSK at kontrollere sidste salgsdato for produktet, da visse vitaminer forsvinder efter nogen tid.
Der findes et utal af kalk/mineral/jod-blokke i handlen. Hvis papegøjen har lyst til lejlighedsvis at gnave i en sådan er det fint, men det burde ikke være nødvendigt, hvis fodringen i øvrigt er optimal. Sephiaskaller er rygskjoldet fra blæksprutten, de indeholder masser af calcium. Det er desuden sprødt og sjovt at gnave i, og nøjagtigt hvor meget papegøjen spiser er svært at bedømme. Men den har det sjovt mens den splitter den i atomer!!! Din frøhandler kan skaffe dem i kilovis til rimelige penge. Hvis du køber dem enkeltvis i blisterpakning, er de alt for dyre. Du kan selv samle dem ved havet. Men inden brug skal de iblødsættes og rengøres meget grundigt, så det er næppe umagen værd.
Det såkaldte grit er ikke nødvendig for papegøjer.

Pellets
Pellets er et pillefoder (fuldfoder) der kan fås i flere forskellige varianter, alt efter hvilken type fugl det drejer sig om. Desuden varierer de forskellige fabrikater i form, farve, duft og smag.
Det er et fuldkostprodukt som du kan give din fugl sammen med lidt grøntsager, frugt og vand. Alle de nødvendige vitaminer og mineraler er tilsat, og den kræsne fugl har ikke mulighed for at sortere de sunde ting fra. Det er at sidestille med tør/fuldfoder til hunde og katte. Husk at en papegøje på 75% pelletfoder ikke skal have vitamin/mineral tilskud, men får den mindre skal den stadig have (en nedsat mængde) vitaminer/mineraler. Tilvænning til pellets skal foregå gradvist. Papegøjen skal døgnet rundt have adgang til pellets - og de bør aldrig blandes med andet, f.eks. frø eller vådt foder. Hvis du blander dem med frø bliver pellets blot sorteret fra og havner ofte på bunden. Sørg specielt i overgangs fasen for at de pellets, der ligger i skålen kun bliver op til 2 - 3 dage gamle, da de ellers taber i evt. aroma og evt. bliver en smule bløde. De fleste papegøjer bryder sig nemlig kun om knasende sprøde pellets.
For at sikre en hurtig accept af pellets bør de i overgangsfasen serveres i stedet for frø. Vej din papegøje mindst hver anden dag - så du kan følge med i evt. vægttab - og vurder om det er OK at den evt. taber sig en smule. Giv den f.eks. frugt og grønt om morgenen - og kun en smule frø (helst spiret eller opblødt) om aftenen. Du kan i overgangsfasen, der sjældent varer længere end 7 - 14 dage godt tillade dig at være en smule hård, så du tvinger din papegøje i den rigtige retning ved at skære væsentligt ned på det øvrige foder.
Medmindre din papegøje er virkelig svær at vænne til nye ting, f.eks. også grøntsager og frugt, bør du i indkøringsfasen helt fjerne frø fra kosten. Husk at din papegøje vil få et øget behov for vand, og at dette naturligvis altid skal være friskt og rent.
Personligt synes jeg det er vældig kedeligt for en papegøje at leve af en 75% pellets samt 25% grønt/frugt menu. Den skal ikke længere afskalle frø, knække nødder, pille frugtkød ud af skallen, gnave sig ind til kernerne osv. osv. I naturen bruger papegøjer megen tid på at fouragere (søge føde), og det mener jeg vi i fangenskab bør efterligne så godt som muligt.
Desuden vil jeg gøre opmærksom på, at visse typer pellets er konserverede med BHA, BHT eller E-324/Ethoxyquin. Men du kan købe gode måske lidt dyrere pellets, der er naturligt konserveret med vitamin E + C. Den højere pris skyldes at der med denne konservering stilles øgede krav til råvarerne, men det er jo kun en fordel. Blandt disse hører: Harrison's Bird Diet (der tillige er økologisk), Hagen's Tropican, Zupreem og Ziegler, og personligt vil jeg til enhver tid foretrække et sådant produkt.
HUSK at kontrollere hvornår produktets sidste salgsdato er, så du ikke risikerer at komme hjem med et foder, der snart bør kasseres.

Pellets som en del af kosten
Jeg har selv valgt at give mine papegøjer pellets som ca. 50% af kosten. På den måde sikrer jeg at de også får nogen af de ting, som de måske ellers ikke ville spise. De har imidlertid stadig fornøjelsen af at arbejde med resten af maden.
Hvis du vælger denne model må du skære ned på papegøjens ugedosis af vitaminer, der skal nedsættes alt efter hvor stor en del af papegøjens føde der er pellets.

Vand og juice
Friskt og rent drikkevand skal altid være tilgængeligt for din papegøje.
Papegøjer sviner lynhurtigt deres vand til, da deres bordskik lader meget tilbage at ønske?. Vandet bliver selv ved almindelig stuetemperatur til den rene bakteriesuppe, inden du ser dig om. Nogle papegøjer leger også med vandet eller prøver at bade i vandskålen.
Skift vandet mindst to gange dagligt, og vask skålen grundigt HVER gang!
Du kan købe drikkeflasker der løser disse problemer, i skrivende stund dog endnu ikke i Danmark, men du kan finde og købe dem via Internettet. De fritager dig ikke for at skifte vand dagligt - eller i nødstilfælde hver anden dag, og du skal holde øje med at kuglen i tuden ikke er klemt op og sidder fast p.g.a. en madrest. Men du kommer aldrig ud for beskidt og tilsølet vand. Det bedste fabrikat er "Lixit", der har solide tude af rustfrit stål. Desuden kan alle dele købes som reservedele. Flaskerne fås i forskellige størrelser alt afhængigt af hvilken type papegøje, det drejer sig om. Princippet i disse drikkeflasker er nøjagtig som det, du kender fra drikkeflasker til små gnavere. Disse er dog alt for små til papegøjer der også lynhurtigt bider dem i stykker, med fare for at sluge dele heraf. De fleste papegøjer lærer lynhurtigt at bruge en drikkeflaske, men du skal naturligvis være helt sikker på at den kan finde ud af det, inden du fjerner vandskålen helt.
En gang imellem kan du tilbyde din papegøje ren frugtsaft/juice. Det kan f.eks. være fra appelsin, æbler eller gulerødder. Nogle elsker at få pellets opblødt i saft/juice. Brug kun rene, usødede produkter eller pres selv saften. Lad det kun stå fremme i få timer, da det meget hurtigt udvikler bakterier.

Hvor ofte skal jeg fodre min papegøje?
Morgen og aften.
Giv gerne de ting det kniber mest med lysten til, om morgenen. Men del gerne dagen op på en måde, så der ikke hele tiden er de samme ting i skålene.
Husk at visse ting fordærves hurtigt, navnlig ved stuetemperatur. Bl.a. bør æg, kød og ben fjernes efter få timer. Spiret frø, bør aldrig stå natten over.
Der bør dog altid stå f.eks. pellets til fri afbenyttelse.

Fyld fryseren med gratis mad fra naturen!
Du skal ikke plukke noget, der er blevet sprøjtet med insektmidler eller anden gift. Pluk heller ikke noget der står op af stærkt trafikerede veje, idet bilernes udstødning forurener alt, der vokser ved vejkanten.
Sæsonen for alt godt fra naturen der kan puttes i fryseren, starter i juli. Lav en aftale med en økologisk landmand om at få lov at plukke grønne hvedeaks. Det skal være lige når kernerne netop er fuldt udviklede, men stadig er hvide, bløde og mælkede inden i.
På den samme årstid (fra juni til september) kan du plukke rejnfan, en gul blomst uden kronblade. De fleste fugle er glade for den og den siges at virke mod indvoldsorm. Blomsterne bliver brunlige efter optøningen, men det betyder ingenting.
I juli/august kan du plukke hyben. Nogle fugle foretrækker kødet, andre kernerne. I haven er der ligeledes bær, der kan høstes.
I august modner Alm. røn.
I september høstes Havtorn der kan være noget stikkende at plukke, men papegøjer er glade for dem.
I september/oktober er Seljerøn moden, den har lidt større bær end Alm. røn. Hyld modner også i september/oktober. Disse bær holder ikke alle papegøjer umiddelbart af. Men hyldebær indeholder meget godt. Desuden modnes de fine, røde og ovale tjørnebær (Hvidtjørn). Papegøjerne elsker dem især p.g.a. den lille sten de kan knække, hvorefter de nyder indholdet. Disse bær bliver også brune af nedfrysning, men de spises alligevel med stor fornøjelse.
Ud over det nævnte, kan du lave aftaler om at plukke bær, foruden økologiske majskolber Efter at du har fjernet de grønne blade og de mange tråde fra majskolberne, deler du dem i passende stykker før nedfrysningen.
OBS: for alle bær gælder det, at de hellere må være godt modne end lidt umodne.

Hvad gør jeg hvis min papegøje ikke vil spise sin mad?
Hvis den ellers er sund og rask, kan du godt tillade dig at være lidt hård.
Hvis der er masser af den mad den foretrækker at spise til rådighed hele tiden, ja så vælger den naturligvis det. Skær kraftigt ned på favorit maden, så papegøjen i nogle dage kun tilbydes små mængder heraf. Hold nøje øje med vægten.
Det er en god ide at tilbyde den det som den har mindst lyst til at spise, om morgenen, så den ikke får adgang til det foretrukne før det næste måltid serveres. F.eks. kan du tilbyde den pellets og grøntsager om morgenen og frugt, spirer/frø om aftenen.
Hvis du anvender pellets, bør papegøjen altid have adgang til disse. De har den fordel at de ikke bliver dårlige som f.eks. spirer og frugt.
Du må naturligvis aldrig helt fratage papegøjen mad, med den tanke at den så da må blive sulten. For papegøjer er meget stædige, så stædige at de kan vælge at dø af sult, frem for at spise det ulækre sunde stads!
En anden rigtig god ide er at drille papegøjen lidt. Sæt dig ved siden af den. Tag den uinteressante mad fra dens skål, sid og nip til det. Eller se ud som om, du gør. Kom gerne med lyde der klart tilkendegiver, at du synes det smager fantastisk.
Papegøjer er nysgerrige, spil lidt på det! Indbyrdes elsker de at stjæle fra hinanden, og mener pr. definition (som visse andre væsener på to ben) at det som naboen har, er bedre.
Tilbyd den en bid, og hvis den ikke er interessant, forstætter du dit forehavende. Hvis papegøjen vil smage på det, kan du overveje at snuppe bidden lige foran næbet på den, så maden bliver endnu mere spændende. Det kan godt kræve mange af den slags små drillerier fordelt over nogle dage, men før eller senere skal det nok lykkes.
Det er i øvrigt en metode der kan anvendes til mange andre ting, da papegøjer også lærer ved at iagttage sine artsfæller, eller i dette tilfælde dig. Ikke nødvendigvis fordi den logisk forstår det, der sker. Men fordi den efteraber.

Tilbyde papegøjen mad fra ens egen mund
Det er strengt forbudt, da det er meget uhygiejnisk - for papegøjen altså!
Vi har i vores mund og spyt mange bakterier, der er skadelige for vore papegøjer, og de kan forårsage en slem gang mavekneb.

"Menneskemad"
Det er fristende at tilbyde papegøjen lidt af ens egen mad. Det sker der naturligvis heller ikke noget ved, hvis det f.eks. er grøntsager, brød (dog ikke mørkt/syrnet brød som f.eks. rugbrød), et kyllingelårben eller måske et lille bitte stykke magert kød.
Men du kan hurtigt få papegøjen vænnet til at tigge. Den finder hurtigt ud af at når du spiser - får den også noget. De dage hvor du spiser noget den ikke kan tåle, eller hvor den bare ikke synes den får nok, risikerer du at den begynder at kalde, larme, banke på buret eller andet for at få sin vilje. Derfor bør du tænke dig grundigt om inden du begynder at fodre papegøjen ved bordet. Tænk på at det sikkert ikke er sjovt om 2 år, eller 60, for den sags skyld!

Sund fornuft
Det kan hurtigt gøres til en videnskab at fodre en papegøje.
Det er naturligvis af den største betydning at den bliver fodret optimalt og korrekt, og at den ikke lever af en ensformig kost.
Er du i tvivl om næringsværdi eller lignende, så er der i dag masser af muligheder for at søge oplysninger herom. Bl.a. via Internettet.
Men som i alle andre af livets aspekter, bør du altid først og fremmest bruge din egen sunde fornuft.


Copyright Maria Metzger