Forsiden Forsiden Hjælp/instruktioner Hjælp Rediger profil Profil Brugerliste Opret brugerkonto Søg Søg Oversigt Oversigt Søg Seneste 1 | 3 | 7 Dage  
32130 indlæg sidste indlæg af Henny Ernstsen
metzger.NU forum * Info * Regler for medlemskab af papegøjer & mennesker! < Forrige Næste >

Forfatter Indlæg
 

Maria Metzger (Admin)
Indsendt tirsdag den 10. juni 2003 klokken 13:00:   Rediger indlægSlet indlægUdskriv indlæg   Flyt indlæg (Kun Moderator/Admin)

TILBAGE TIL FORSIDEN
TILBAGE TIL SPØRGSMÅLENE

For at tingene skal køre så gnidningsløst som muligt, har vi valgt at opstille nogle facts og regler for forummets drift og brug. amazonicon Vi forventer imidlertid, at disse regler er naturlige og selvfølgelige at overholde for langt de fleste :-)
Bliv ikke overvældet af reglerne!
Vi er ikke specielt "skrappe", men vi har nogle idealer og målsætninger, som vi ikke fraviger :-)
Vælger du at acceptere reglerne, kan vi til gengæld love dig, at du bliver medlem at et seriøst forum, hvor du ikke får en sludder for en sladder, men virkelig kan få grundig hjælp selv til alvorlige adfærdsproblemer, og hvor medlemmerne bekymrer sig om hinanden og viser omsorg!

Som bruger skal du kunne acceptere følgende regler, der naturligvis også gælder for div. underfora:

01. Regler for deltagelse i forummet:

01.01. Formål
Du accepterer:
- formålet med forummet, som du kan se ved at klikke HER

01.02. Din deltagelse på forummet
Du accepterer:
- at du er forpligtiget til at gennemlæse velkomsthilsenen nøje (tilsendes ved optagelse).

- at du, inden du begynder at bruge/skrive på forummet, først skal bruge tid på at sætte dig ind i Arkivet for Papegøjer og mennesker (Nordens største) og lære dets opbygning at kende.
Arkivet er hele forummets grundsten!
Dets omfang er enormt, og du vil der kunne finde svar på langt det meste. Men kun ved at bruge det som et bibliotek, du går ind i, lærer du dets opbygning at kende. Derfor råder vi de nye medlemmer til ikke kun at bruge søgefunktionen.

- at angreb og bagtalelse af navngivne personer, kan medføre eksklusion – se endvidere pkt. 02. Regler for skænderier og utilfredse brugere.

- at videregivelse af adgangskode kan medføre eksklusion.

- at du i dine indlæg ikke kan anvende ord, der er bagtalende, vulgære, pornografiske, hadefulde og truende eller bruge skældsord samt ord/vendinger som strider mod gældende dansk lovgivning. Gør du det alligevel, kan det medføre øjeblikkelig eksklusion. Se endvidere pkt. 02. Regler for skænderier og utilfredse brugere.

- at vi helst ser, at du indleder dine beskeder med et ”Hej” eller lignende og afslutter med en hilsen, og dit fornavn. Vores forum er ikke et overfladisk chatboard!!
Du kan i din signatur lave en standard ”underskrift” én gang for alle, så du ikke behøver huske på det fremover.

- at du ofte vil blive henvist til arkivet, så vi ikke skal besvare ofte stillede spørgsmål udførligt om og om igen (fodring, bide/skrige problemer, valg af papegøje og meget mere).
Derefter er du naturligvis særdeles velkommen til at stille yderligere uddybende spørgsmål, hvis du har behov for det.
Og du er f.eks. mere end velkommen til at starte en tråd om din træning af papegøjen, når du har læst trænings ABC’en, Tæmning trin-for-trin eller Skrige problemer, afhængigt af hvilket problem, du måtte have med din fugl. På den måde vil du kunne få deltaljeret hjælp, så du ikke spilder unødig tid på fejltræning etc..

- at jo flere oplysninger du giver i forbindelse med dine spørgsmål på forummet - jo bedre svar får du.

- at forummet og arkivet er en hjælp til selvhjælp, og at det ikke kan nytte noget at blive sur over, at du ikke kan få et svar på to linier, der kan løse alle din papegøjes adfærdsproblemer.
Vi vil MEGET gerne hjælpe dig, men der kræver at du selv viser initiativ og interesse for at løse dine problemer!

- at vi forventer, at du betragter det som almindelig høflighed, at du siger tak, når du har modtaget svar og kommentarer i dine tråde.

- at forslag til træning, der indebærer straf ikke accepteres.
Vi træner efter de principper, der anvendes i betinget indlæring/operant betingning, der lærer dig at rose og belønne det positive og ignorere det negative, der som en sidegevinst vil forsvinde af sig selv, hvis du griber tingene rigtigt an!

- at du er forpligtiget til selv at holde øje med de spørgsmål/tråde du starter, og skal besvare relevante spørgsmål du bliver stillet i forbindelse hermed, så du kan få bedst mulig hjælp.
Vi accepterer IKKE brugere, der stiller spørgsmål og starter tråde, uden at de selv følger op på dem! Hvis du undlader dette, vil de brugere, der har besvaret dine spørgsmål/henvendelser, føle at du er ligeglad med svarene, og at du har spildt deres tid!
Du kan for overskuelighedens skyld evt. vælge at sætte hak i din profil ud for ”Sig det med email”, så du modtager en email med et direkte link, når der er nye indlæg i tråde, du selv deltager i.

- at hvis du konsekvent undlader at vende tilbage til dine egne tråde, besvarer spørgsmål eller siger tak, så bliver du sat i read-only, så du ikke har mulighed for at skrive på forummet. Når du på ny har gennemlæst reglerne for deltagelse og accepterer at følge dem, får du atter ”fuldt medlemskab”.

- at du, hvis du er utilfreds med forummet eller den måde, det drives på, følger den under pkt. 02. Regler for skænderier og utilfredse brugere.

- at du er forpligtiget til at rette din emailadresse i din profil, når/hvis denne ændres. Moderatorerne SKAL kunne få fat i dig i. Hvis vi får fejlmelding på din adresse (hvis adressen ikke længere eksisterer), bliver du midlertidigt suspenderet, så du ikke længere kan logge på. Henvend dig da til moderatorerne, så vi sammen kan rette din adresse, hvorefter suspenderingen ophæves.
Hvis du ikke ønsker, at din emailadresse står synlig ved din profil, kan du vælge at skjule den, men du må ikke slette den.

- at det er dit eget ansvar at læse nyhederne vedr. forummet i tråden "Meddelelser fra moderatorerne" (der findes på selve forummet).

- at det IKKE er tilladt at kontakte andre medlemmer privat med henblik på at sælge unger/fugle, udstyr m.m., medmindre et medlem selv har opfordret til det, og/eller de to parter allerede kender hinanden fra tidligere.
Hvis du er opdrætter, er du dog meget velkommen til at fortælle om dine unger selve forummet - og går ind i tråde forummet og inviterer et medlem på besøg.
Naturligvis er det herefter OK at kontakten foregår privat, hvis dette ønskes.

- at du af hensyn til vore sponsorer/bannerhavere ikke må reklamere for/nævne at du, din familie eller venner forhandler papegøjerelaterede produkter, eller produkter i stil med øvrige sponsorers produkter.
Reglen gælder både for signatur, profil samt for omtale i tråde/meddelelser på Papegøjer og mennesker samt de hertil hørende underfora.
Det er heller ikke tilladt at kontakte andre brugere privat for at give denne information.
Derimod kan du, indenfor rimelighedens grænser, annoncere/fortælle om IKKE papegøjerelaterede produkter i ”Ordet er frit”.
Annoncer, reklame for/omtale af egne papegøjerelaterede produkter osv. henvises således til annonceforummet "Køb og salg af papegøjer samt udstyr", hvor erhvervsmæssige annoncer kan købes og der er evt. mulighed for at købe en bannerreklame!
En annonce i dette fora ophæver dog ikke ovenstående regel.

- at du ikke kan linke til eget/andres forum/mailingliste i signatur eller profil. Du kan heller ikke omtale det på forummet, hvis det bærer præg af "hvervning af medlemmer", eller iøvrigt hyppigt nævne det. Du kan heller ikke kontakte andre brugere for at gøre opmærksom på det! Papegøjer og mennesker var det første af sin art, og vi har selv måttet arbejde hårdt for at skabe grundlaget, for de medlemmer vi har i dag. Derfor vil vi ikke længere acceptere at nystartede fora/mailinglister bruger os som et let "tag-selv-bord"!!

- at respektere Copyright vedr. dette forum:
Det er IKKE tilladt at videresende tråde/beskeder skrevet her på forummet.
Du er naturligvis velkommen til at videresende beskeder du selv har skrevet!
MEN andres indlæg eller fotos kan KUN videresendes hvis du har forfatterens tilladelse hertil!
Beskeder og fotos som du selv har indsat, kan ikke kræves fjernet, heller ikke hvis du forlader forummet!
Vil du vide mere om ophavsretsloven er her et par links Ophavsret på Internet (hentet fra siden www.WebTip.dk) samt Ophavsretsloven

01.03. Administration
Du accepterer:
- at forummet er privatejet, og at det derfor til enhver tid vil være moderatorgruppen (administrationen), der fastsætter reglerne for deltagelse.

- at moderatorgruppen har ret til at fjerne, flytte eller lukke ethvert emne/indlæg hvis de finder dette nødvendigt i henhold til reglerne.

- at hvis du er under 16 år sætter vi et J* foran dit navn! J* - står for Junior. Vi har erfaring for, at du som Junior får bedre respons på dine spørgsmål, når de øvrige brugere kan se, at du er Junior. Du må ikke fjerne dette J*, før du er blevet 16, og du bedes samtidigt sende en mail til moderators@metzger.nu om, at du har gjort det.

- at hvis du ikke har været logget ind (har været inde for at læse/kigge eller skrive) på forummet i 12 måneder eller mere, risikerer du at blive slettet uden forudgående henvendelse.

- at nye medlemmer, der ikke har været logget ind inden der er gået 3 måneder efter optagelse, slettes. Hvis du ikke har været logget på, vil du dog forholdsvis kort tid efter indmeldelsen få tilsendt en reminder, og ved evt. sletning er du altid velkommen til atter at søge ind, når din tid er blevet bedre.

- at alle informationer/meddelelser, du har indsat gemmes i en database. Disse informationer videregives IKKE til 3. part uden din viden. Moderatorgruppen kan dog ikke blive holdt ansvarlige for eventuelle hacker angreb.

- at forummet bruger cookies til at gemme information på din harddisk. Disse cookies indeholder ingen af de informationer, som du har indtastet om dig selv, sørger blot for at du får den nemmeste brugerflade.

02. Regler for skænderier og utilfredse brugere
Evt. skænderier
Uenighed i diskussioner er naturligvis OK - men kun så længe nedenstående overholdes!
Skænderier accepteres ikke!
Derfor har useriøse, personrelaterede, stædige og ubegrundede og/eller udokumenterede påstande eller antydninger, der f.eks. blot går ud på at insinuere at "nogen" bare vil have ret - uden at man argumenterer imod det, man er uenig i, ikke en plads på forummet.
Ligeledes accepteres private opgør mellem brugere heller ikke på forummet, idet de hører til privatlivet til!!
Skulle der opstå et skænderi, inden en moderator når at gribe ind, kræves der en undskyldning fra dem der gik over stregen jvf. ovenstående.
Gives denne ikke, betragtes det som en udmeldelse.
Hvis moderatorerne går ind og siger slut, SKAL dette således respekteres!
Herefter går forummet videre som før, og medlemmer, som evt. alligevel genoptager skænderiet i en ny tråd, vil få en advarsel - og kan i yderste konsekvens blive ekskluderet!

Utilfredse brugere
Ingen er tvunget til at være/forblive bruger!
Hvis en bruger gentagne gange/steder udtaler sig negativt om forummet, vil moderatorgruppen vurdere denne brugers fortsatte deltagelse.
Det kan ikke være til glæde for nogen, hvis en bruger kun deltager for at søge strid og/eller ytre sin utilfredshed.
Hvis en bruger i et indlæg udtrykker en meget negativ eller stridbar holdning, eller ofte kommer med "stikpiller"/påstande, vil brugeren blive henvist til nedenstående korrekte fremgangsmåde.
Fortsætter brugeren alligevel, bliver vedkommende uden varsel sat i "Read only", så det er muligt at læse, men ikke skrive. Derefter forventer vi at høre fra brugeren på moderators@metzger.nu - jvf. nedenstående.

Det er naturligvis tilladt at være utilfreds og uenig i måden forummet drives på - men det er umuligt at stille alle tilfredse!!

Derfor ønsker vi ikke at utilfredshed skal ødelægge stemningen og bortlede fokus fra det, det egentlig handler om, nemlig fugle og papegøjer, og beder derfor utilfredse brugere om at:
01. - kontakte moderator gruppen på moderators@metzger.nu med KONKRET kritik/forslag til ændringer.
02. – komme med ditto i tråden "Forslag til Forummet"
03. - bede om at blive udmeldt ved at kontakte moderators@metzger.nu
04. – forblive på forummet som passivt medlem
De under pkt. 01. og 02. indkomne forslag vil blive behandlet af moderator gruppen, der afgør hvorvidt et forslag kan/skal anvendes eller ej.

Revideret 19.12.05.

Er du endnu ikke bruger, men er interesseret i at blive det - klik HER

Forsiden | Seneste døgn | Sidste uge | Oversigt | Søg | Hjælp/instruktioner A