| Forfatter |
Indlæg |
    
Zintkala Kele Waquini
Bruger
Brugernavn: Forpuscoelestis
Indlæg nummer: 24
Tilmeldt: 01-2004
| | Indsendt lørdag den 23. oktober 2004 klokken 16:33: |     |
Kære alle!
Lad mig pæsentere mig selv, mit navn er Zitkala Kele Waquini - hvilket på indiansk (Sioux) betyder krumnæset spurvefugl.
De skriver "baglæns", det vil sige at Zitkala betyder fugl, Kele betyder spurv og Waquini betyder krumnæset!
Og krumnæbet - det er jeg, for jeg er en Lessons Spurvepapegøje af fineste slags!!
Jeg er senere blevet Kontorchef for forummet Papegøjer og mennesker (som du finder ved at klikke på "Forsiden" øverst på siden - eller metzger.nu forum i den blå linie over mit indlæg, og jeg er Mahpiya's efterfølger.
Ham lærte jeg af gode grunde ikke at kende, men du kan læse om ham her på forummet i folderen Mahpiya, den blå babysitter, som du finder ved at bruge tilbage knappen - eller klikke på
Marias fugle fortællinger - i tekst og fotos i den blå linie over dette indlæg.
Men du kan jo også bruge dette direkte link: Mahpiya, den blå babysitter 
Men jeg er meget mere end det, idet jeg er en vigtig del af hyggen her i huset. Jeg hygger om gæsterne og beboerne, og jeg putter under Marias sweater hver aften, og jeg hjælper hende med at made ungerne hun håndopmader,
så du kan også finde mig i føljetonerne (klik på navnene) Da Madam Blå tabte sit hjerte og Hr. og Fru Pastels 4. kuld
Du kan her i nedenstående indlæg læse min præsentation på forummet Papegøjer og mennesker, da jeg flyttede ind i januar måned 2004... - jeg er naturligvis meget flottere nu, hvor jeg har fået min "voksen - pels" 
Mvh Zintkala Kele Waquini - sekretariatschef på Papegøjer og mennesker
"Tøser (fugletøser) lugter og har pigelus og vil kysse hele tiden - jeg vil aldrig have en kæreste!!!" ~ Waquini
- tror jeg nok |
???
Bruger
Brugernavn: Forpuscoelestis
Indlæg nummer: 1
Tilmeldt: 01-2004
| | Indsendt lørdag den 24. januar 2004 klokken 15:50: | |
Hej alle!
Jeg vil gerne have lov til at præsentere mig selv: Jeg den nye kontorelev her på Sekretariatet for Papegøjer og mennesker!
Jeg er en naturfarvet Forpus Coelestis, bedre kendt som en Lessons spurvepapegøje, jeg er en dreng og jeg er klækket i midten af november!
Min navn holder jeg for mig selv indtil alle forhandlinger om fastansættelse er på plads!
Som I kan se har jeg ”fod” på hele situationen (og lidt hyben på næbet!)!
Oprindelig er jeg sønderjyde, men en dag kom hende Eva her fra forummet og hentede mig og en hel flok andre unger. Vi rejste i lang tid, og var så pludselig oppe i den anden ende af verden!
Et par dage efter var det meningen at jeg og 4 andre skulle flytte ned til Thomas, men inden da aflagde vi lige Maria et besøg, og hun hjalp Eva med at fodre os et par gange, så jeg kendte hende godt lidt i forvejen!
Den 03.01.04 kom Maria og Anton på besøg hos min far (ham Thomas, der er webmaster her på siden) og mor. De snakkede om en der hed Mahpiya, som var død nytårsdag. Maria var ked af det og sagde, at hun ikke skulle have en ny kontorassistent, noget med at de bare døde fra hende.
Vi vidste naturligvis alle sammen godt, at det ikke kun var på grund af den lækre middag og Ringenes herre på DVD, de kom.
Det var vist lige så meget fordi jeg og min bror og vore venner skulle ses an
Jeg syntes det var synd, hun var ked af det, så jeg blev ved med at flyve hen til hende, og hun kunne ligesom ikke undgå at lægge mærke til mig. Thomas havde jo også sagt at der var chance for at en af os kunne komme i lære som kontorelev på sekretariatet for Papegøjer og mennesker, og det synes jeg lød spændende, for jeg har ambitioner!
Tiden gik og jeg så mails komme på computeren og konen kunne BARE ikke blive færdig med at tænke og spekulere  , hun kaldte mig ”Menig 82” på grund af mit ring nr.
Men så fredag den 16.01. blev jeg eeeeendelig ansat på prøve 
Allerede den første aften fik jeg hende til at tude!
Og jeg tænkte UPS hvad nu?
Men hun blev bare endnu mere blød om hjertet – underligt…. Det var noget med at jeg valgte den samme soveplads i det lille bur, som ham Mahpiya.
Næste dag var den gal igen, for da indtog jeg straks Mahpiyas yndlingsplads i det store bur, som er min bolig - og jeg gør åbenbart mange ting ligesom ham….
Til at begynde med var jeg altså lige ved at sige pladsen op 
Hun var godt nok fedtet med de frø, og sagde jeg skulle spise pellets og frugt og grønt! Men Ok, dagen efter tænkte jeg: Skidt med det, så gør jeg det, for hun fablede jo også om hvor flot Mahpiya var og hvor stor han var i forhold til mig!
Min arbejdsdag starter ved 9 tiden, for så er Maria færdig med at fodre og sørge for de andre dyr i huset – hun siger hun har mange andre fugle, men foreløbigt har jeg kun set sådan en stor Grå en med en latterlig rød hale  , men sådan nogen kender jeg godt hjemme fra min gamle far og mor!
Det passer mig fint at sove længe, for jeg skal lige bruge lidt tid på at vågne. Maria driller mig og siger vi ligner hinanden, og at det er et punkt hvor Mahpiya og jeg ikke ligner hinanden!
Jeg bruger god tid til at spise morgenmad, og så er jeg lidt aktiv og ordner lidt kontorarbejde, hvorefter jeg tager en lur i Marias halsudskæring eller under fleecetrøjen. Så er det tid til frokostpause og lidt arbejde og en god eftermiddagslur, helst samme sted som før!
Ind imellem skal jeg også lege lidt i min troldhassel, som Anton har sat op til mig, og nede i køkkenet har jeg også en!
Sidst på eftermiddagen er jeg meget aktiv og får fløjet kontoret tyndt og driller mest muligt. Når jeg er sulten igen, kommer jeg i det lille bur og bliver båret med ned i køkkenet, hvor der er bestilt et nyt bur til mig. Her spiser jeg og hygger mig sammen med dem alle.
Hundene ved godt at jeg er noget særligt og finder sig derfor i at jeg flyver lidt rundt. En aften kom jeg til at lande på mopsen Yins hovede - hun sad på Antons skød og blev SÅ bange for den stooore fugl, der landede på hovedet af hende 
Anton synes jeg er mægtig sød og vi får en ”mandesnak” 
Senere kommer jeg med ind i stuen, og hvis ikke Anton og jeg har fået snakket nok, så hygger vi lidt!
Hvis klokken er mere end 19,30 så gider jeg ikke flyve rundt! Nej, så vil jeg ind og putte under Marias trøje, og der ligger jeg musestille og skurrer næb i 5-10 minutter inden jeg falder i dyb søvn . Maria kan næsten ikke nænne at vække mig, og jeg synes også det er dybt uretfærdigt og prøver at smutte under trøjen igen 
Føste gang jeg gjorde det, begyndte hun sgu at tude igen - det var noget med at det var præcis lissom en der hed Jasmin...
Når jeg så alligevel er blevet vågen, kan jeg lisså godt snuppe en bid mere, og bliver båret op på kontoret, hvor jeg langt om længe finder til ro på mit foretrukne sovested – ved siden af en lækker fleecehule, som hun godt nok siger det er meningen jeg skal kravle IND i
Men jeg er rigtig, rigtig ked af det til at begynde med, og Maria får så ondt af mig og ville allerhelst give efter og lade mig sove under trøjen igen! Det er en detalje, jeg skal arbejde mere på  
Jeg har nu mere eller mindre besluttet mig til at søge om fastansættelse efter endt læretid, og vil gerne høre om I tror jeg kan forvente ordentlige arbejdsvilkår???
Jeg har endnu ikke fortalt hende mit navn, men det må jeg nok også hellere snart gøre, eller hvad er almindelig kotume??
Med venlig hilsen
Kontoreleven på papegøjer og mennesker!
|
|
Marias dyre fortællinger - i tekst og fotos 